BilenUmiddelbart kunne man tro at overskriften hentyder til den klassiske 911'er i de mange variationer eller den nye brændstoføkonomiske Porsche Boxster. Men nej.
Den mest succesfulde Porsche-model nogensinde, hvad angår salgstal for det første år på markedet, er den store fire-dørs Porsche Panamera. Som du kan se Børsens bilanmelder trykke den for vildt af i - endda på pig-dæk på en frossen sø ved at klikke HER.
Der er i år blevet solgt ikke mindre end 22.518 Panamera'er af de i alt 25.000 Panamera'er, der er produceret på Porsche-fabrikken i Leipzig, så der ventes at blive rift om de sidste par tusinde biler.
Læs også:
Sprød Spyderman fra Porsche

USA er den største aftager med i alt 6200 Porsche Panamera'er. De 890 af bilerne er i øvrigt blevet leveret til Los Angeles og omegn, så her er chancen for at se bilen 'live' større den nogen andre steder på kloden.
New York kommer ind på andenpladsen med 760 leveringer, mens Dubai har aftaget 285 styk og Moskva 203 styk.
Den mest populære Panamera er modellen 4S, mens turbo-modellen og S-modellen har været lidt mindre populære.
Læs også:
Vindstyrke 911 - Uden tag over hovedet
Og tjek vores store Porsche-tema

















