BilenDobbeltkobling og automatgear er besnærende i et rullende læskur på fire hjul. Biler handler jo om en komfortabel tur fra A til B, hvor det mest ophidsende i hverdagens køreoplevelse er at vælte kaffen og gætte med i en radioquiz.

Efter de første 1000 kilometer er jeg solgt til systemet – simpelthen 

Men på en motorcykel? Hvorfor dog ødelægge oplevelsen, når glæden på to hjul netop handler om at køre meget aktivt og engageret? Det er nok i virkeligheden det, de hidtidige forsøg med hel- eller halvautomatisk transmission er strandet på. Flere mærker har forsøgt sig med forskellige løsninger de senere år og nogle af dem med hæderligt resultat. Altså rent teknisk, men ikke rigtigt på køreoplevelsen.

Superflot finish og lækre detaljer præger den nye VFR. Den store lydpotte lyder dog af langt mindre, end den ser ud til.

Men nu ser det endelig ud til, at det er lykkedes for Honda at knække koden med sin spritnye VFR 1200 F DCT. Det sidste står for Dual Clutch Transmission, altså dobbeltkobling. Princippet er nøjagtigt det samme som i f.eks. VW-koncernens DSG-gear: To koblinger betjener hver sit sæt af tandhjul, så mens der accelereres i første gear, lægges andet gear i indgreb via den anden kobling. Derfor kan gearskiftet udføres lynhurtigt og uden afbrydelse af trækkraften.

Læs også:
Både fugl og fisk
Nostalgisk MC - Uden morfarsyndrom
Forår for den første danske motorcykel siden Nimbus

Rent praktisk har man hverken koblingsgreb eller geararm, og der skiftes op og ned med små vippekontakter til venstre hånds pege- og tommelfinger. Eller man kan lade systemet skifte selv i almindelig drive- eller sport-indstilling, der vælges med højre tommelfinger. Så er det bare at dreje på gassen og nyde de 173 hestekræfter i Hondas suveræne over-VFR. Der er sågar en p-bremse, for man kan jo ikke parkere i gear.

Alt i alt er den nye Honda VFR en fristende lækker og kompetent maskine 

Indrømmet, jeg var meget skeptisk på forhånd. Men efter de første 1000 kilometer er jeg solgt til systemet – simpelthen. Ulemperne er få, og de er små:

For det første er der lidt scooterfølelse og hørbare klonk i de første par gearskift, når man lægger stille og roligt fra land. Det hjælper jo heller ikke just, at selv den 1237 kubik V4-motor er lyddæmpet så effektivt, at den ved lave omdrejninger lyder som en neddroslet tørretumbler.

Den nye Honda maskine er svinehurtig og skyder frem som en kanonkugle.

Så det er bare ud at finde en lydpotte med lyd i. Men skiftet virker endnu bedre, jo mere belastning, der er på drivlinen. Ved fuld acceleration bliver man helt høj af at vippe næste gear ind med venstre pegefinger, mens den store VFR bare skyder frem som en kanonkugle. Den er svinehurtig – for alle kørere.

Den anden ulempe er en tendens til at blive hængende for længe i et givent gear, når man kører i Sport-program. Styreprogrammet tilpasser sig kørestilen, men det kikser nogle gange med at geare op – selv efter måske ti sekunder kørsel ligeud med neutral gas. Det går bedre med nedgearinger, hvor systemet er passende aggressivt, når man bremser lidt festligt. Den nye VFR har slipperkobling, så man risikerer ikke en baghjulsblokade.

Personligt brugte jeg mest tid på at køre med gearet i manuelt, og her virker det fremragende for mig. Der er stadig den helt rigtige følelse af kontakt med gear og motor, og man kan beholde begge fødder helt oppe på fodballerne, når man prygler rundt på de små veje.

For 316.000 kr. får man dobbeltkoblingen med i prisen, hvilket bestemt kan anbefales.

Og så er det bare superkomfortabelt at skifte gear på den måde. I min verden ville jeg så bare bruge automatikken til bykørsel – eller tage en tur ad Strandvejen med klaphjelm og en is i hånden...

Men først og fremmest er Hondas nye gear godt til at køre aktivt, og det tåler sammenligning med Porsches fine PDK dobbbeltkobling, for det gør en god køreoplevelse endnu bedre. Systemet passer også perfekt ind i konceptet for Honda VFR, der jo er sat på jorden til at give en sporty, men også meget komfortabel og letkørt oplevelse.

Den nye VFR 1200 føles i forvejen endnu lettere og mere rapfodet end sin egen lillesøster på 800 kubik, og den er spækket med lækre detaljer. Eneste alvorlige anke er, at den ikke kan udstyres med antispin-system. Det er et klart minus – både for sikkerheden i fugtigt vejr og i forhold til konkurrenterne fra BMW.

Læs også:
Hightech på to hjul
Danmarks første motorcykel siden Nimbus
Ny Harley Davidson - Cool på ballondæk


Tanken på bare 18,5 liter er også for lille til seriøs touring, men kører man i Drive-programmet får man lavere forbrug, fordi gearkassen lynhurtigt sniger sig op i de høje gear.

Men alt i alt er den nye Honda VFR en fristende lækker og kompetent maskine, som tidligere beskrevet fra den første præsentation i Pleasure-magasinet, der kan søges i Børsens arkiv. Med dobbeltkobling ryger prisen op på knap 316.000 kr. Det er 26.000 kr. mere end basisudgaven, men spørger du mig, er det alle pengene værd.