BilenDen nye Audi A8 er avanceret, lynhurtig og køreglad – på den meget tyske og effektive måde.
Kraftfuld, velkørende og kompetent. Men også en lidt kølig skabning, der ikke har så meget kant, at man ligefrem skærer sig eller beruses af kærlighed. Sådan er indtrykket efter en uges tid i selskab med den nye Audi A8 og efter en hel del kilometer til at få bilen ind under huden.
Den snurrer så villigt og lyder så godt, at man lige tjekker en ekstra gang, inden man kører hen til dieselstanderen
Man skulle være et skarn, hvis man ikke elskede den magtfulde 4,2-liters V8-motor. Den snurrer så villigt og lyder så godt, at man lige tjekker en ekstra gang, inden man kører hen til dieselstanderen. Jo, det er en diesel, og derfor klarer den to ton tunge aluminiumslimo med 350 hestekræfter alligevel at køre 13,2 km/l i snit.

Den sorte farve gør generelt ikke meget godt for formerne, men der er nu heller ikke meget spræl i designet at gå glip af.
Den lækre diesel gør den ligeledes 4,2-liters FSI-benziner ret uinteressant, medmindre der stadig er prestige i at hviske med dårligere præstationer og højere forbrug. Med en grundpris på ca. 1,7 mio. kr. er det oven i købet en sjat billigere at vælge dieseludgaven.
Læs også:
Verdens hurtigste bil uden tag
Ultimativ business-bil fra Mercedes
Nyt ikon til overklassen fra Audi
Gearvælgeren er noget af det lækreste, jeg nogenside har haft i hænderne i arbejdstiden, og den er designet både elegant og ergonomisk med inspiration fra gashåndtaget til en yacht, eller hvad det nu hedder til søs. Den flotte maskintelegraf sætter sving i et ottetrins Tiptronic-gear og et drejningsmoment, der er en mindre bilfærge værdig: 800 Nm helt fra 1750 omdrejninger – fuld kraft fremad!
De enorme kræfter sender den enorme bil fra 0-100 km/t på bare 5,5 sekunder, men efter de første to har man allerede glemt, at man sidder i en langt over fem meter limousine – dels fordi det store A slet ikke føles så stort, når man sidder bag rattet – dels fordi den opfører sig ganske agilt for sin størrelse.
Sporty og luksuriøs
Nu er en A8 jo ikke en bil, man tæver rundt i svingene med omdrejningsnålen bankende mod det røde felt. Men nogen skal jo gøre det, og overdrivelse fremmer forståelsen for, hvor sporty en moderne tysk luksuslimousine egentlig kan køres, selvom det jo ikke er det, den indbyder til. Det permanente firehjulstræk og sportsdifferentialet giver afløb for kræfterne, og med Tiptronic-funktionen i gearkassen kan man selv skifte gearet, hvis man har lyst.
Denne lækre og velkørende bil med millioner af ingeniørtimer i kroppen, fortjener altså et par timer på tegnestuen
Det gider man nu ikke ret længe, for automatgearet gør sjældent noget, man ikke selv ville have gjort. Men muligheden er der med skiftepaler bag rattet, der på den rigtige, sporty måde følger med rattet rundt. Alt spiller perfekt – helt ned til en lille detalje som de to skifteprogrammer, Drive og Sport.
I stedet for hver sin position på gearstangen, skifter man nu bare mellem de to ved at vippe stangen bagud. Så bytter D og S kækt plads i midterdisplayet og man behøver aldrig kigge ned for at tjekke, hvor gearstangen nu står.

Gearvælgeren til det otte-trins automatgear er superlækker, og det samme gælder grafikken i både midterdisplay og den store MMI-skærm.
Den lækre grafik er anden ting, der præger den nye A8. Som altid får Audi bedre og kønnere udbytte af de digitale grundkort i GPS-systemet end konkurrenterne, så der bydes på flot, overskueligt layout. Det gælder som vanligt også en god detalje som langt mindre spring mellem de forskellige målestoksforhold på kortet.
Det giver høj brugsværdi, når man lige skal have bedst muligt overblik over et givent kortudsnit. Når bilen bliver tørstig, spørger systemet i øvrigt, om man vil ledes til en tankstation. Er svaret ja, listes de nærmeste muligheder op, fordelt efter kædenavn. Sådan!

Desuden har det store MMI infosystem fået nogle mindre opjusteringer – de fleste af dem til det bedre. Men det er jo altid risikabelt at slippe ingeniører løs på et system, der er noget nær perfekt i forvejen.
Sikkerhedsmæssigt er man også godt kørende med et hav af assistentsystemer til rådighed. De danske biler får basispakken af Pre Sense som standardudstyr, og det inkluderer bl.a. en blind vinkel alarm i sidespejlene. Den fungerer perfekt med et gult lys, der tænder i spejlet, når en anden bil gemmer sig skråt bagude. Blinker man ud alligevel, så flasher lyset hidsigt og redder fra skrammer.
Med i pakken er også adaptiv fartpilot, der selv holder afstand. Den valgte afstand kan reguleres, men ligesom hos andre mærker er systemet alt for defensivt og dukseagtigt til at kunne bruges i tæt trafik uden at udløse hjerteflimmer hos travle medtrafikanter.
Defensivt og dukseagtigt er muligvis også de rigtige ord at hæfte på designet. Og her mod slutningen må vi jo til det: Denne lækre og velkørende bil med millioner af ingeniørtimer i kroppen, fortjener altså et par timer på tegnestuen også i stedet for bare at kalkere forgængeren. Ja-ja, i denne klasse SKAL man designe konservativt. Og jo-jo, den ER da også knap så anonym, når man ser den i virkeligheden.

BMW blev engang beskyldt for – vistnok af sin dengang nye, omstridte chefdesigner Chris Bangle – bare at producere pølser i tre forskellige længder. Der er Audi ikke endnu, men fra nogle vinkler kan den store A8 altså forveksles med en A6 eller sågar A4 i farten. Webergrill model Grande og Tivoli-lys i forlygterne gør det altså ikke alene. Den slags pangeffekter har i øvrigt også begrænset holdbarhed.
Læs også:
Ny Kia Sportage lever op til navnet
Super-speedbåd a la Mercedes mågevinge
Privat jetfly til 1 million kroner
Anyway – døm selv, om de sidste to afsnit er for subjektive. Personligt ærgrer jeg mig over at skulle være bare en lillebitte smule forbeholden overfor et stykke overjordisk, lækkert automobil, der burde give mig puls 200. Men glimt i øjet og et interessant udseende er og bliver en del af en god forelskelse. Høje karakterer i en pæn og nydelig skoleuniform gør det altså ikke alene.
Faktaboks
if(typeof(dstb)!= "undefined"){ dstb();}



















