BilenDen nye VW Touareg minder om, hvorfor SUV’erne blev så populære med sin høje siddeposition og endnu bedre komfort.
Volkswagen er nu klar på det danske marked med en helt ny udgave af den store SUV Touareg. Den har altid været danskernes kæledægge, og den gamle model blev et hit med sin afrundede, harmoniske udstråling med et design og image, der ikke er lagt så meget for had, som andre af de mere brovtende SUV’er.
Touareg fører stilen smukt videre med endnu mere afrundet og afdæmpet stil
Det er trods alt »kun« en Folkevogn. Og den slags skal man nok ikke undervurdere i folkehavet i en tid, hvor der ellers ikke står store firehjulstrækkere øverst på ret mange ønskelister.

Det gedigne interiør er bl.a. kendetegnet af en lækker grafik i det centralt placerede display.
Men nu er den her igen, og den nye Touareg fører stilen smukt videre med endnu mere afrundet og afdæmpet stil. Den er lidt lavere og væsentligt længere, så den visuelt syner knap så bombastisk. Køreegenskaberne peger da også mere i retning af personbil.
Læs også:
Nyt ikon til overklassen fra Audi
Ultimativ business-bil fra Mercedes
Verdens hurtigste bil uden tag
Relativt set altså for en SUV er det stadig på godt og ondt. Og når man læner sig tilbage i det høje sæde og skuer majestætisk ud over landskabet og hen over de andre biler – ja, så husker man pludseligt, hvorfor det halve kongerige pludselig forelskede sig i den slags biler her.
Det er jo ikke kun for sjov, at SUV’er stadig er populære – også hos andre end dem, der hænger på en brugt. Sagt helt uden brødnid af én, som selv har haft flere af slagsen, forrige gang firehjulstrækkere var moderne i de glade 1980’ere.
Miljøvenligt stempel
Den nye Touareg har oven i købet svar på rede hånd, hvis nogen på gaden skulle råbe miljøsvin. Testbilen har nemlig et lysegrønt stempel – eller rettere lyseblåt – for det er en Bluemotion-model med et officielt forbrug på 13,3 km/l. Ikke prangende nu om dage, men husk på, at for bare få år siden var det niveauet for en almindelig mellemklasse stationcar med benzinmotor.
Tårnhøj komfort er nøgleordet, og her sniger den nye Touareg sig forbi klassemesteren på det felt, Mercedes ML
Og tallet er absolut godkendt for en kraftfuld og komfortabel firehjulstrækker med en kampvægt over 2,2 ton. Retfærdigvis har den dog tabt sig op imod 200 kilo i forhold til forgængeren, og sammen med bl. a. stop-start-teknik og et nyt suverænt automatgear har det gavnet forbruget.
Motoren er en med tre-liters V6-diesel med 240 hestekræfter og et solidt drejningsmoment på 500 Nm. Rigeligt i sig selv. Når kræfterne så oven i købet sendes via hele otte tætsiddende trin i automatgearet, så savner man aldrig noget. Kraftoverskuddet er afslappende, stabiliteten i top og lydniveauet personvognsagtigt hele vejen. Tårnhøj komfort er nøgleordet, og her sniger den nye Touareg sig forbi klassemesteren på det felt, Mercedes ML.

Selv interiøret fortjener ros bl.a. for lækker grafik i det centrale display. En sjælden fornøjelse for et mærke, hvor kabinerne ofte beskrives mest præcist med Zzzz-tasten.
Det er svært at sætte en finger på den nye Touareg, men prisen er også en rund million. Så er vi tæt på mere prestigemættede mærker, men her fortjener den nye model egentlig også at være. Og gule plader? Nej, hold nu op – dem har vi rigeligt af i forvejen.
Læs også:
Ny Kia Sportage lever op til navnet
Suveræn plads i familiær Folkevogn
Børsen: Fiks SUV til familiebrug
Faktaboks
if(typeof(dstb)!= "undefined"){ dstb();} if(typeof(dstb)!= "undefined"){ dstb();}


















