Inge og Frank Nielsen fra Aalborg holder sig ajour med bådmarkedet ved at besøge bådudstillinger. De havde et godt øje til en Arcona, som de er fotograferet på her.

9.08.2010 tekst: Erik Svarre

Bådkøb er en stor familiebegivenhed

BilenDen gode sommer til søs får lysten til mere og større båd frem i sejlerfolket, der i tusindtal hentede inspiration til upgradering af fartøjet på brancheorganisationen Danboats første udendørs udstilling Flydende Fritid i Århus.

Køb af ny lystbåd er – lige som med anskaffelse af ny bil – blevet en stor familiebegivenhed. Og kvinderne i familien deltager med stor entusiasme i planlægning og den endelige beslutning om investering af de store beløb i en ny båd.

Køb af ny lystbåd er – lige som med anskaffelse af ny bil – blevet en stor familiebegivenhed 

Det var den minisociologiske diagnose, som Børsen Maritim kunne stille, under et længere ophold på brancheorganisationen Danboats første udendørs bådudstilling Flydende Fritid i Marselisborg Lystbådhavn i Århus. I alt 100 udstillere var mødt op på udstillingen for at vise alt til faget hørende – fra det mindste maritime grej til de allerstørste millionluksusfartøjer.


Susanne Listh og Finn Lyhne fra Fredericia har brug for god plads, da de har fire sammenbragte børn. De så på en af X-Yachts nye cruising-både.

Læs også:
Lynhurtig luksus fra dansk sejlsports store søn
Havkapsejlads for alle aldre
Vestas går efter ny verdensrekord

Grupper af mænd

På udstillingen sås adskillige større grupper af mænd, som tydeligvis havde en god dag med vennerne, hvor de gav drømmene om båd frit løb. Men det karakteristiske billede af det tætpakkede publikum – i alt 7000 gik igennem tælleapparaterne – var familier og herunder i høj grad par af mænd og kvinder, som tog herlighederne i øjesyn og under fire øjne udvekslede maritimt kyndig viden med hinanden, samtidig med at de fulgte op med nysgerrige spørgsmål til de tilstedeværende salgsfolk.

Nu mangler vi bare, at bankerne kommer tilbage på banen og letter på finansklemmen over for bådkøberne 

Parret Susanne Listh og Finn Lyhne fra Fredericia var gode eksponenter for Børsen Maritims observation. De sejler en X-442 fra den succesrige danske bådproducent X-Yacht og var bl.a. til Flydende Fritid i Århus for at kigge på værftets cruisingbåd XC-42 – en del af en serie af crusingbåde, som X-Yacht har haft stor succes med at lancere efter i mange år mest at have fremstillet racersejlbåde i den berømte X-serie.

»Den er lidt mindre, men mere udviklet,« lyder det fra Finn Lyhne, som løbende holder sig ajour med bådmarkedet sammen med Susanne Listh ved både de udendørs- og indendørs bådudstillinger herhjemme – og herunder specielt, hvad der er af nyt fra X-Yacht.


Sejlsporten er en god parformidler. Det er Lillian Harbak og Carsten Kjeldsen med båd i Hvalpsund et godt eksempel på. De så bl.a. på en af Faurby Yachts tre både på udstillingen.

Familien har allerede haft tre af slagsen, og den seneste er forholdsvis ny, men det udelukker ikke en nyanskaffelse. Og det kunne ifølge ham godt blive crusingbåden XC-42, som imødekommer både et ønske om fart og god komfort og plads om bord. Parret Finn Lyhne og Susanne Listh tæller nemlig foruden dem selv fire sammenbragte børn, som der også skal være plads til om bord.

Han har sejlet sammenlagt 28 år, og hun de sidste otte år. På spørgsmålet om hun har et ord skulle have sagt, lyder det prompte fra hende: »Absolut,« suppleret af en bemærkning fra Finn Lyhne om, at han er retningsgivende for valget og løbet af båd.

Parret Inge og Frank Nielsen fra Aalborg er to andre typiske repræsentanter for den bådkøbende familien Danmark på Flydende Fritid. Dem møder Børsen Maritim på en Arcona 340 til 1,2 mio. kr fra den svenske producent med dette navn, som producerer bådene i Sverige og Letland. De sejler pt.

Hanse 33 i Aalborg og er på udstillingen, fordi de er nysgerrige efter at se den nyeste udvikling på både tilbehørs- og bådfronten. Hun har en stærk kvindelig intuition for det rigtige tilbehør. Og det er helt tydeligt, at hun har en stor finger med i spillet, når der skal tilføres udstyrsforbedringer på den bestående tonnage, lige som det også gælder i forbindelse med nyanskaffelse af ny båd – som i følge parret også kan komme på tale.

Pensionistbåd

Sejlsporten som parformidler er en kendt sag, som parret Lillian Harbak og Carsten Kjeldsen er et godt eksempel på ved Flydende Fritid. De mødte hinanden ved et sejlerkursus for 25 år siden og startende med en Pitatjolle har de løbende igennem årene opgraderet tonnagen over Folkebåd, Grinde til i dag, hvor de har en ældre båd fra Faurby Værft ved Skærbæk i Jylland med hjemhavn i Hvalpsund i Limfjorden.



Det er netop også en Faurby-båd i nyere udgave – Faurby 360 – som har været deres drømmes mål ved udstillingen. Som »pensionistbåd,« som Carsten Kjeldsen beskriver det – vel vidende, at der er en »tredje alder,« der nærmer sig, hvor båden skal være et endnu stærkere samlingspunkt i familien.

I dette tilfælde er det også tydeligt, at Lillian Harbak ikke bare er med på et kigger ved udstillingen, men er en kvinde, om hvem vi synger i den danske melodiskat »og milde kvinder, hvor har de magt.«

Hård business

Flydende Fritid var dog bare ikke en hyggelig familiebegivenhed, men tough business – for det er ikke nogen hemmelighed, at den danske bådbranche har ligget underdrejet i de sidste et-to år som følge af krisen i samfundet, hvor anskaffelse af en større båd ikke lige har stået øverst på indkøbslisten.

I foråret har mange importører og forhandlere, som Børsen Maritim havde lejlighed til at tale med på udstillingen fornemmet en ny spirende økonomisk optimisme hos bådpublikummet. Det gælder bl.a. Bo Hold, der driver Marine Parken i Fredericia bl.a. med salg af Hanse-både sammen med sin kone Charlotte (sejlsportspar igen!). Optimismen er ifølge ham blevet godt hjulpet på vej af den gode sommer, hvor sejlerfolket har været ude og få nye store oplevelser på havet.

Læs også:
Bådbranchen er på vej mod bedre tider
Her er Danmarks hurtigste sejlbåd
29 år i træk på søen

»Mange sejlere har på sommerens tursejlads fundet ud af, at deres båd er for lille, og at de hellere må få skiftet den ud til en større, lyder det fra ham med en fornøjet smil på læben. Den begrundelse har han hørt fra flere gæster på de 13 udstillede Hanse-både, der gør Marine Parken til Flydende Fritids største udstiller.

»Nu mangler vi bare, at bankerne kommer tilbage på banen og letter på finansklemmen over for bådkøberne,« tilføjer Bo Hold, der betegner starten på året i forretningen som lovende, selv om der er lang vej tilbage til de gode år for tre-fire år siden.

borsen statistik bnt
Se også
Søens danske skønhedsdronninger
Dansk stolthed i Sydneys havn
Ukendt milliardær bygger rekord-megayacht
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste