BilenVW Sharan er i sin anden generation vokset markant, men vægten er holdt i ave. Brændstoføkonomien er forbedret med op til 21 pct., så TDI- udgaven (140 hk) kan køre 18,2 km på en liter diesel. Priserne starter ved 410.000 kroner
Volkswagen lancerer nu en totalt fornyet Sharan med skydedøre, ultrafleksibel indretning og miljøvenlige motorer. Efter 15 år på markedet er det på høje tid med en udskiftning af førsteudgaven af Sharan (facelift i år 2000 og 2003).
Den primære målgruppe er som hidtil større børnefamilier, men bilen er også en oplagt mulighed som en rummelig taxa med de praktiske skydedøre
Første generation Sharan og søstermodellen Seat Alhambra blev oprindeligt udviklet i samarbejde med Ford med fælles platform og teknik bortset fra motorerne. Samarbejdet med Ford er i dag et afsluttet kapitel, og Ford modellerne Galaxy og S-Max fremstår nu som Sharans største rivaler blandt de store MPV’er.
[BILLEDE: 5537]
Skydedørene har gjort Sharan mere anvendelig i dagligdagen, når børn, hund og indkøb skal stuves ind i bilen på begrænset plads. Foto: Volkswagen
Prismæssigt ligger Sharan fornuftigt med en basispris på 410.000 kr, hvilket er 6.000 kr. over den tilsvarende Ford C-Max, men hele 21.500 kr. under listeprisen for Ford Galaxy (145 hk).
Læs også:
Stramt læder og brede grin
Børsen: Fiks SUV til familiebrug
Privat jetfly til 1 million kroner
Sharans største nyhed er de store skydedøre i begge sider, som for alvor øger bilens anvendelighed i en hektisk hverdag med børn, indkøb osv. Endvidere er Sharan vokset dramatisk i forhold til sin forgænger.

Afstanden mellem akslerne er øget med 7,5 cm, og bilens totallængde er vokset med 22 cm. til 485 cm. Endelig er Sharan vokset 9,2 cm i bredden til 190 cm. Dermed overgår Sharan ærkerivalen Ford Galaxy med tre cm i længden, ligesom den er en smule bredere.
Den primære målgruppe er som hidtil større børnefamilier, men bilen er også en oplagt mulighed som en rummelig taxa med de praktiske skydedøre, som forbedrer adgangsforholdene væsentligt, når der er begrænset plads. Endelig vil den danske importør tilbyde Sharan som van på gule plader.
Kabineindretningen er funktionel, men den er samtidig blevet tydeligt mere luksuriøs og gennemført med et attraktivt materialevalg. Førerpladsen er let overskuelig, alt sidder hvor det plejer, men funktion og udformning er optimeret.
Trods sine store dimensioner har bilen gode og entydige køreegenskaber, og den er relativt let at håndtere
Bortset fra skydedørene er den superfleksible kabineindretning det vigtigste fremskridt. Efter behov kan man vælge mellem fem, seks eller syv sæder fordelt på to eller tre sæderækker. Det afgørende er opbygningen med individuelt justerbare sæder. Sæderne på anden række kan hver især justeres 16 cm frem og tilbage.
Vælger man pakken med seks eller syv sæder, er de yderste sæder på anden række såkaldt »easy entry sæder«, som sikrer fornuftig adgang til tredje sæderække. Kabinen er så rummelig, at voksne kan finde tilstrækkelig benplads og hovedhøjde selv på tredje sæderække såfremt anden sæderække justeres frem.

Børnefamilier kan mod merpris vælge en særlig børnepakke, som bl.a. omfatter to integrerede børnesæder. Et helt afgørende fremskridt er, at sæderne ikke skal fjernes, når der er brug for ekstra bagageplads. Alle sæder på anden og tredje sæderække kan nedfældes i gulvet, så der opstår en fuldstændig plan lasteflade.
Med nedfældede bagsæder byder bilen på op til 2297 liter bagageplads. Mod merpris kan den store bagklap og skydedørene leveres med elektrisk åbne/lukke funktion, som er sikret mod at klemme børnefingre.
VW’s designchef Walter de Silva har stået for designet, som fremstår harmonisk, men konservativt
Sidstnævnte kombineres standardmæssigt med VW’s effektive DSG gearkasse. Dieselprogrammet omfatter to 2,0-liters commonrail TDI’er med henholdsvis 140 og 170 hk. Til næste år udbygges programmet med en særlig neddroslet 2,0-liters basisdiesel med 115 hk.
Under testen, som foregik på tyske lande- og motorveje syd for München, gav Sharan et positivt indtryk. Trods sine store dimensioner har bilen gode og entydige køreegenskaber, og den er relativt let at håndtere.
Sharan har en god retningsstabilitet også ved motorvejsfart, og affjedringen er komfortabel, men fast afstemt. De fire testede motorer gjorde alle en god figur. Basismotorerne på både benzin- og dieselsiden havde rigeligt kraftoverskud med to personer i bilen, og motorerne forekom alle støjsvage.

VW’s designchef Walter de Silva har stået for designet, som fremstår harmonisk, men konservativt. Frontdesignet følger VW’s enhedsdesign med klare horisontale linjer. Karrosseriformen er særdeles vindglat med en cW-værdi på 0,299, hvilket bidrager til et lavt brændstofforbrug.
Den passive sikkerhed omfatter som standard antiudskridningssystemet ESP, syv airbags (inkl. knæairbag) med mulighed for at tilkøbe yderligere to sideairbags ved bagsædet.
Tilbuddet af ekstraudstyr er omfattende og er opbygget i pakkeløsninger, som endnu ikke er prissat. Der er flere af de populære DK-pakker, en børnepakke samt en multimediepakke. Blandt indholdet i pakkerne kan nævnes et enormt panoramaglastag, et tredelt klimaanlæg og nøgleløs betjening.
En nyhed er parkeringsassistenten, som klarer styringen, når bilen skal parallelparkeres. Den kan endog hjælpe ved parkering mellem andre biler på en skråparkering.
Læs også:
Royale superbiler sat i gabestok
Den umættelige Sultan sælger ud
Ny super Bugatti sætter fartrekord


















