BilenLydløse og miljørigtige svævefly er i høj kurs hos fly-entusiaster, der nyder at kunne flyve som fugl på en pude af opadgående luft i total stilhed.
Et tryk på en knap og jetmotoren redder dagen og sikrer opdrift hele vejen ud - og hjem igen
Normalt har man dog skulle alliere sig med et propelfly eller et wire-spil for at blive trukket op til en højde, hvor man kan få luft under vingerne. Eller have monteret en enorm benzindrevet propel, med stort tab af aerodynamik til følge

Men de dage er ovre nu, for en samling kreative ingeniører og flyentusiaster fra New Mexico i USA har skabt lidt af en sensation i branchen; en lille foldbar jetmotor, der effektivt sender svæveflyet på vingerne og op til dér, hvor vinden rigtig kan tage fat.
Så snart man frakobler jetmotoren, folder den sig let og elegant ned i flyskroget, der så fremstår fuldstændigt som et almindeligt svævefly.

Et tryk på en knap og jetmotoren redder dagen og sikrer opdrift hele vejen ud - og hjem til landingsbanen. Piloten undgår dermed at skulle lande på en mark et sted, fordi vinden skifter og pludseligt ikke kan bære flyet hele vejen hjem.
Desert Aerospace har formået at kombinere en gængs svæveflyver med en tjekkisk jetmotor, der oprindeligt er udviklet til små førerløse overvågningsfly.

PBS TJ-100 jetmotoren vejer blot 20 kilo og yder en trækkraft på 120 kilo. Jetmotoren tillader svæveflyet at stige med 300 meter i minuttet og kan når brændstoftanken er fyldt op køre løs i godt halvanden time.
Desert Aerospace regner med at gå i markedet med en pris på omkring 175.000 dollar – en rund million kroner - inklusiv jetmotor, trailer og basale flyveinstrumenter installeret.
Læs også:
Jomfrutur for det elektriske privatfly
Endelig: Den flyvende bil kan flyve
Dansk superyacht - med privatfly bagpå


















