Glem taget – Porsche Boxster Spyder skal nydes pivåben og i tæt kontakt med naturen.

9.06.2010 tekst: Kurt Henriksen foto: Porsche

Sprød Spyderman fra Porsche

BilenLet, lækker og fuld af lokkende toner. Sådan er den frække og rå Spyder-version af Porsche Boxster.

Mindre er mere, siger puristerne, og den filosofi understreger Porsche Boxster Spyder med et vræl. Med en egenvægt på sølle 1275 kilo er den lille nye frækkert ikke bare den letteste bil i hele Porsche-kataloget. Som man kender det i selv de bedste familier, er den mindste også den frækkeste – med en enorm selvtillid og en charmerende, næsvis tone.

Som man kender det i selv de bedste familier, er den mindste også den frækkeste – med en enorm selvtillid og en charmerende, næsvis tone 



Boxster Spyder vræler mod himlen i et herligt toneleje. I sine bedste strofer snobber den opad mod Porschen over dem alle – 911 GT3 – uden sammenligning i øvrigt – og lyden giver ekstra krydderi på køreoplevelsen – uanset om taget er oppe eller nede.


Den nye version af Porschen er først og fremmest meget lettere. F.eks. er dørhåndtagene indvendigt erstattet af et par simple stropper. Et kilo her, 300 gram der. Det løber alt sammen op.

Det kan i øvrigt betragtes som et nødtag, der stort set kun er beregnet til at holde de største fugle ude af kabinen. Larmen fra det lille »telt« over kabinen er påtrængende allerede ved 130 km/t, ved 150 km/t begynder samtaler at blive anstrengte, og ved 200 km/t gaber teltdugen så meget ved vinduerne, at man kan stikke et par fingre ud mellem tag og siderude.

Læs også:
Stærkt hjerte hos Alfa Romeos nye forfører
"Den ægte" James Bond bil til salg efter 40 år
Superyacht sluger Superbil

Det larmer faktisk mere MED tag end uden tag. Topfarten nås i øvrigt topløst ... Grundlæggende er Spyder jo bare en Boxster med pukkelryggede Batman-buer bag sæderne, skrappere undervogn, et telt på ryggen og ikke mindst et nyt udstødningssystem. Den kører med samme motor som Boxster S, det vil sige en 3,4-liters sekscylindret boksermotor, som i Spyder er peppet op med ti ekstra hestekræfter til i alt 320 hk.

Puristisk tilgang

Men den nye version er først og fremmest lettere – meget lettere – og så er vi tilbage ved den puristiske tilgang til livet. Det gælder alle de små detaljer. F.eks. er dørhåndtagene indvendigt erstattet af et par simple stropper. Et kilo her, 300 gram der – det løber alt sammen op. Så alt i alt er Spyder 80 kilo lettere end den normale Boxster S, der ellers ikke er nogen fedling.

Køremæssigt bider Boxster Spyder nu storesøster 911 endnu mere i haserne 



Taget er som sagt bare en nødløsning, der består af en klud, en stang og en pind. Det lyder enkelt. Men når man vil køre åben, kræver det mere snilde end at liste trusserne af en nonne. Til gengæld er taget endnu mere bøvlet at sætte på igen. Øvelse gør mester, men det er jo slet ikke pointen. Bare glem det tag. Og som bil nr. tre eller fire kan man jo bare lade den stå, hvis det regner.

Så pak hellere teltet ned i den nøje afmålte plads oven på motoren, lige bag sæderne, og nyd Spyder som en Spyder skal nydes: Pivåben og i tæt kontakt med naturen – nå nej, motoren. Lyden er fantastisk.



Og præstationerne med fem sekunder rent fra 0-100 km/t med det syv-trins PDK-gear (dobbeltkobling) føles endnu skrappere, fordi køreoplevelsen er så intens. Det specielle udstødningssystem til Spyder har en speciel knap, der skruer ekstra op for vræleriet. Herligt!

Den lille Boxster-frækkert har altid været et godt tilbud hos Porsche. Specielt i forhold til 911 og specielt for en skatteplaget dansker, der næsten kunne få en Boxster til halv pris og tilmed få en åben roadster med i købet – i sammenligning med prisen for en 911.

Køremæssigt bider Boxster Spyder nu storesøster 911 endnu mere i haserne, men prismæssigt er den dælme også blevet voksen. Med PDK-gear er vi uhyggeligt tæt på 1,4 mio. kr. Selv prisen er næsvis.

Læs også:
Peugeot med Porsche-potentiale
Verdens dyreste bil: 250.000 kr. per kilo
Ny og slankere Porche SUV

borsen statistik bnt
Type
Cabriolet
Mærke
Porsche
Pris
1.379.484 Kr.
Model
Boxster Spyder PDK
Årgang
2010
Se også
Atombombe på fire hjul
BMW allierer sig med hovedrig provokatør
French Open - Sætbold fra Renault
Fakta
Porsche Boxster Spyder PDK To-sæders centermotor roadster med nødtag Motor: B6, 3.436 ccm Effekt: 320 hk v/7.200 omdr. Drejningsmoment: 370 Nm v/4.750 omdr. Transmission: Syv-trins m/dobb.kobling Egenvægt: 1300 kg Acc. 0-100 km/t: 5,0 sek. Tophastighed: 265 km/t Forbrug, bl. kørsel: 10,8 km/l C02-udledning: 218 g/km Grundpris: 1.379.484 kr. + Fantastisk lyd Knivskarpe køreegenskaber Flabet design - Pris nærmer sig 911 Meget larm fra nødtag
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste