BilenLamborghinis Gallardo-program har igen fået en Superleggera-model: mindre vægt, mere kulfiber, flere heste. Pleasure har testet den nye topmodel lige der, hvor det giver mening: på en racerbane.

Solen står højt på den skyfri himmel, luften er denne formiddag allerede over 20 grader, mens asfalten på Montecristo-racerbanen, der ligger 50 km uden for Sevilla i Sydspanien, har rundet de 30 grader.

Der er ingen tvivl om, at Gallardo Superleggera ser ond ud, og V10-motoren er fortsat omdrejningsvillig som danskerens spillelyst, når der er en mega jackpot 

Med andre ord – en perfekt dag til test af en supersportsvogn. Og lige om lidt er også de 19 tommer specielfremstillede Pirelli P Zero Corsa-dæk rygende varme. De sidder på den nye Lamborghini Gallardo LP570-4 Superleggera, den nyeste topmodel i Gallardo-programmet.

Lyden fra de fire udstødningsrør er måske ikke caramba, men lyden er alligevel mere end forførende.

Superleggera betyder »superletvægt« på italiensk: Der er altså tale om en supersportsvogn, hvor alt overflødigt fedt er skåret fra, og med en egenvægt på kun 1.340 kg er denne model da også den letteste Lambo i modelprogrammet. Men bare rolig, selv om den ny Lambo har været på slankekur, er det fortsat muligt at få den leveret med både elektriske vinduer og et stort navigationsanlæg.

Læs også:
Børsen tester: Ond fartmaskine fra Ferrari
Her er Danmarks hurtigste politibil
Offentlig debut for dansk superbil

570 i modelbetegnelsen står for antal hestekræfter, mens firtallet efter bindestregen indikerer, at kraften fra den 5,2-liters store V10 trækker på alle fire hjul. 570 hk og 1.340 kg? Ja, den er god nok. Hver eneste hestekraft skal kun trække 2,35 kg.

Udgangspunktet for Superleggera-modellen er selvfølgelig den aktuelle Gallardo LP560-4, så umiddelbart lyder 70 kg mindre vægt og 10 ekstra heste ikke som den voldsomste evolution, specielt når en LP560-4 som udgangspunkt i forvejen er en suverænt velkørende sportsvogn. Men sådan er det overhovedet ikke.

De keramiske skiver måler 38 cm i diameter – det er større end en familiepizza nede fra den lokale.

Siden 2007 har Lamborghini haft ændret fokus på mærkets DNA, altså netop det, der gør en Lamborghini til en Lamborghini. Tidligere lagde italienerne næst efter flot design vægt på topfart, acceleration og handling – i nævnte rækkefølge. Men nu er handling, altså den måde bilen opfører sig på, hvordan den kører ude på vejen og racerbanen for den sags skyld, rykket op på listen lige efter design.

En Lamborghini anno 2010 skal se godt ud og køre mindst lige så godt, som den ser ud. Og netop derfor ER der forskel på en Gallardo LP560-4 og LP570-4 Superleggera.

Få hjertet til at banke

Som nævnt er designet fortsat den vigtigste del af en Lamborghini. For inden kunden overhovedet er kørt så meget som en meter, er det designet, der skal tiltale, og som skal få hjertet til at banke, som når man tager en tur i det gyldne tårn i Tivoli. Det er bilens form, der skal begejstre. Og det er bilens design, der skal få kunderne i butikken.

Lyden fra de fire store udstødningsrør kan få selv de mest deprimerede personer i godt humør 

»Slankekuren« har haft en meget vellykket effekt på designet, hvis man spørger undertegnende. Fronten er ændret en smule, kulfiberspejle, kulfiberskørter, kulfiberdiffusor og en fastmonteret kulfibervinge harmonerer glimrende med den i forvejen brillante form. Jeg vil gå så langt som at sige, at Gallardo Superleggera ser super »kul« ud.

Inde i kabinen er der ligeledes anvendt en masse af dette vidunder-materiale (høj styrke – lav vægt), mens det, der ikke er fremstillet af kulfiber, er betrukket med Alcantara, dvs. hele instrumentbordet, de utroligt lækre sportssæder og rattet.

Motoren yder 10 hk mere, men har alligevel 20 pct. forbedret benzinøkonomi end den forrige Superleggera-model.

I øvrigt ser Alcantara ikke kun godt ud, det vejer også mindre end læder, så det har på flere måder sin eksistensberettigelse i denne bil – specielt når samlekvaliteten er så god, som den er. De bagerste sideruder og bagruden er endda af plastik, eller polykarbonat som det hedder officielt, men det er bestemt ikke noget, man opdager. Hvem ser også bagud i en Gallardo?

Når nu vi ved, at Lamborghini lægger stor vægt på bilens handling, kan det som udgangspunkt godt undre en, at selve undervognen i princippet er den samme som i en LP560-4. I princippet altså! Både bøsningerne og støddæmperne er nemlig ændret markant, og lidt firkantet sagt, svarer opsætningen 70 pct. til den, som Gallardo-modellerne har i Super Trofeo-racerserien.

Til trods for slankekuren og kulfiber i kabinen, er der forsat fornøjelige hverdagsting som el-ruder og aircondition.

Der er ingen tvivl om, at Gallardo Superleggera ser ond ud, og V10-motoren er fortsat omdrejningsvillig som danskerens spillelyst, når der er en mega jackpot. De tørre fakta alene, såsom 0-100 km/t på 3,4 sek. og en topfart på 325 km/t, burde give sved på panden.

Men det gør de ikke, når man først har kørt bilen. Og lyden fra de fire store udstødningsrør kan få selv de mest deprimerede personer i godt humør. Er det ikke på tide at få startet motoren?

Banen fri til ræs

Efter at have fundet mig til rette i de smalle sportssæder og fået justeret rattet, drejer jeg tændingsnøglen, og motoren, der sidder lige i nakken, vågner.

Testbilen er udstyret med Lamborghinis e-gear, så hvis man skal bakke, skal man trykke på »R«-knappen, der sidder til venstre for rattet. Men vi vil bare frem, så med et lille træk i den højre padle bag rattet er bilen i første gear, og vi ruller ud på banen og skifter hurtigt videre op gennem gearene.

Den er dog ikke hurtig, fordi den har det imponerende vægt/kraftforhold, men fordi den er nem at køre hurtigt 

Efter en opvarmningsomgang bliver banen givet fri, og der går ikke mange omgange, inden vi kan konstatere, at en Superleggera selvfølgelig er utrolig hurtig. Den er dog ikke hurtig, fordi den har det imponerende vægt/kraftforhold, men fordi den er nem at køre hurtigt.

Firehjulstræk og et glimrende samspil mellem undervognen og dækkene sikrer nu engang, at der er næsten uendeligt meget bid, så den direkte linje fra hjerne, hånd, rat, dæk og asfalt er, som den skal være: en direkte linje. Du tænker – bilen styrer. Så enkelt kan det gøres. Bilen og dens elektronik klarer resten.

Lad os komme med et konkret eksempel. Montecristo-racerbanen har en hurtig S-svingkombination, der ender i en langtrukken højrekurve, der igen efter 300 meter ender i et skarpt højresving, der leder ind på langsiden. Det første venstresving er altså afgørende for, hvor hurtigt man senere kommer ind på langsiden.

Det tog ikke mange omgange at finde den perfekte rytme og hastighed gennem svingkombinationen, og det er det faktum, der understreger, hvor forholdsvis nemt man kan køre hurtigt i denne bil. I en hvilken som helst anden bil kunne vi snildt have brugt en hel formiddag på at finde netop denne perfekte balance.

Læs også:
En Mercedes til menneskepenge
Ny Audi - Tungt lastet med Technik
Eksklusiv diktator-slæde til salg

Gearskifte midt i svinget

Et andet forhold, der gør den ny Lambo hurtig på banen, er de på testbilen monterede keramiske bremser, der er nemmere at dosere end på forgængeren. Dog oplevede Pleasures udsendte sidst på dagen en svag tendens af fading fra bremserne, men det var også, efter at vi have tilsjusket os ca. 10 omgange mere end planlagt.

Mens vi er ved de ting, der fik mig til at ryste lidt på hovedet, så er det de relativt korte, faste skiftepadler bag rattet. Det er nu engang komplet umuligt at skifte gear midt i et sving. Ja, det hedder jo, at man skal ramme det gear, man ønsker at køre ud af svinget med, når man styrer ind i svinget, men nu kører vi ikke i den perfekte verden hele tiden. Enten skal padler være Maserati-lange eller være fastmonteret på rattet, så de drejer med. Punktum.

Der er masser af bid, og i lange sving er bilen i rigtig fin balance 

Det bringer os til, hvordan den nye Superleggera-model styrer. Som sagt er der masser af bid, og i lange sving er bilen i rigtig fin balance. I snævre eller langsomme sving oplever vi dog en del skubben over forenden – altså understyring – der med følelse kan fjernes med speederen.

Til gengæld er det i »Corsa-mode« legende let at powerslide – og det til trods for at der er tale om en bil, der trækker på alle fire hjul. Dog fordeles momentet mere på baghjulene end på forhjulene, hvilket er forklaringen på bilens evne til at overstyre.

Så er den nye Superleggera endda lidt kedelig, når den nu er så forholdsvis nem at køre? Nej, bestemt ikke. Og grunden til det er, at jo mere man pusher bilen, efter at man er blevet fortrolig med den, desto mere pushes køreren, og så havner man naturligt nok på den anden side af grænsen, hvor de fleste bevæger en bil. Og så kan også den mere rutinerede kører få sit kick.

Læs også:
Arrig Audi A1 - Jager BMW i storbyen
Danke Deutschland - Europas sikreste bil
Verdens 10 dyreste gadebiler i 2010