Manden, der ser ud, som om han beder bøn, er bilens nye ejer Jørgen Strøjer Hansen, der gerne bøjer sig for sin nye Auburn, som er på vej ud af »kølerummet« og snart skal hjem til samlingen på Fyn.

23.04.2010 tekst: Eva Nystad foto: Michael Vienø

Nye amerikanske flydere til samlingen

BilenPå en isnende kold dag i Københavns Frihavn fik Danmark to nye seværdigheder. Pleasure var med, da Jørgen Strøjer Hansen fik sine to amerikanere hjem i en container fra USA.

Teglværksejer og veteranbilsliebhaveren Jørgen Strøjer Hansen har gjort det igen – føjet to nye spændende biler til sin store samling. Forleden hentede han i Frihavnen i København to flotte amerikanere – dvs. nu er de dansk-amerikanere, for de skal blive her for good. Bilerne bliver med garanti aldrig nogensinde eksporteret eller ekspederet tilbage til de Forenede Stater.

Jørgen Strøjer Hansen har en af Danmarks største privatsamlinger af veteranbiler, racerbiler og specialbiler 



Dagen var lidt som en fødselsdag for Jørgen Strøjer Hansen. Ud af kæmpepakken – ud af containeren – kom de to gaver, han har foræret sig selv, og som han har glædet sig til at se i virkeligheden. Det er endda gaver, som han vil dele med alle os andre, for bilerne skal til sommer ind at finde deres plads i Jørgen Strøjer Hansens private biludstilling – Strøjer Samlingen.


Årh, manner – så flotte gæster er ikke set før på kajen. De ved det og spejler sig smukt i pytterne.

Først skal de to nyankomne dog igennem et behørigt værkstedstjek på Sjælland hos mekanikeren og Jørgen Strøjer Hansens »bilfinder« igennem 35 år, Hans Bo Jacobsen fra CC Classic Car.

Læs også:
Cool klassiker til en tiendedel af prisen
Verdens dyreste veteranbil
Børsen tester: Ond fartmaskine fra Ferrari

De to sjældenheder er en prægtig Packard 1936 og en lille fræk Auburn Boattail Speedster 1932. Det var Hans Bo Jacobsen, der fandt dem, Jørgen Strøjer Hansen, der købte dem, og speditørfirmaet Mammen & Drescher – der selv rummer bilfreaks – som sørgede for fyrstelig transport af klenodierne.


Detaljer er afgørende. Som f.eks. logoet på den velholdte Packard fra 1936.

Det er dog sket i samarbejde med amerikanske specialister, som ved, hvordan man fastsurrer vidundere som disse, så der ikke kommer én skramme i lakken.

Hundrede biler i samlingen

Jørgen Strøjer Hansen har en af Danmarks største privatsamlinger af veteranbiler, racerbiler og specialbiler. Den bor på Fyn, og der bor den godt. I store, spændende arkitekttegnede udstillingshaller tæt knyttet til familiens virksomhed Vedstaarup Teglværk.

»Vi brænder for biler og mursten,« er Strøjer Teamets slogan.

Samlingen tæller mange af kongehusets ældre biler, bl.a. skønne Rolls-Royce’er og Bentley’er 



Den knap hundrede biler store samling, som Jørgen Strøjer Hansen og hans far begyndte opbygningen af for 40 år siden, er i fortsat udvikling. Nu med en »ny« gammel Packard og den lille frække Auburn.

Strøjer Samlingen åbner som regel kun dørene ved særarrangementer og ved fire åbne huse/dage/aftener i juli. Sidste år satte museet foreløbig publikumsrekord – 1114 fandt vej til skatkammeret i det sydvestfynske.


Sådan skal en rigtig racer se ud. Den frække Auburn Boattail Speedster fra 1932 vil frem i verden – og det med stil.


Hans Bo Jacobsen, der har fundet bilerne i USA, sætter sig til rette for at tjekke, om bilerne nu også kan starte.

De nye »gamle« amerikanere kommer i kongeligt selskab. Samlingen tæller nemlig mange af kongehusets ældre biler, bl.a. skønne Rolls-Royce’er og Bentley’er. Nogle af dem bliver trukket af stalden til arrangementer for kongehuset.

Det er også i Strøjer Samlingen, vi ser den flotte Humber Super Snipe fra 1939, som Feltmarskal Montgomery blev kørt i fra Københavns Lufthavn til Dagmarhus den 12. maj 1945. Mellem Dagmarhus og Amalienborg brugte Montgomery-felt- og festtoget Chr. X’s åbne vogn med kroneplade. Begge dejlige biler, der i dag er i Jørgen Strøjer Hansens eje.


Operation manager Lars Bjerre fra speditionsfirmaet Mammen & Drescher er bogstaveligt talt operations- og serviceminded. Det er ham, der har fat i kofangeren, og ham, der siger: »Det er virkelig sjovt, når der kommer sådan noget hjem«.


En lang rejse er slut. Denne Packard skal fremover have til huse i den private Strøjer Samling på Fyn.

Senere blev Winston Churchill i øvrigt kørt rundt i samme Humber i København i 1950. Og da der i 2000 afholdtes Churchill-udstilling i København, blev Churchills datter Lady Mary Soames hentet og kørt af Jørgen Strøjer Hansen selv fra Københavns Lufthavn til udstillingen – i samme berømte Humber Super Snipe.

Læs mere og se biler i lange baner på www.strojersamlingen.dk

borsen statistik bnt
Type
Veteranbil
Se også
Eksklusiv diktator-slæde til salg
Mågevingen fra Mercedes letter igen
Ny Audi - Tungt lastet med Technik
Fakta
Magasinet Pleasure
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste