Bilen458 Italia er med 570 hestekræfter og en nul til 100 km/t-tid på 3,4 sekund en ren fartmaskine, der hører til i kategorien superbiler. Børsen har været i Italien og teste vilddyret.
Uden for Ferraris hovedsæde holder italienernes nyeste kreation klar. Den er lav, bred og ferrari-rød. 458 Italia er en ren fartmaskine og det nyeste af det nye i kategorien superbiler.
570 heste og acceleration fra 0-100 km/t på 3,4 sekund taler sit klare og tydelige sprog om en rendyrket køremaskine
Den har præstationer, som formentligt kan vække ærefrygt i stort set enhver chauffør. 570 heste og acceleration fra 0-100 km/t på 3,4 sekund taler sit klare og tydelige sprog om en rendyrket køremaskine.

Kraftværket – 570 hestekræfter og en topfart på over 325 km/t er blandt specifikationerne for 458’erens magtfulde V8-motor.
Den skal vi nu stifte bekendtskab med. Udefra er der gennem bagruden direkte syn til vognens helligdom. Under glasset ligger Ferrari’ens kraftværk. Otte cylindre i V-format vidner om, hvad det er, der venter.
Læs også:
Offentlig debut for dansk superbil
Eksklusiv diktator-slæde til salg
En Mercedes til menneskepenge
570 eksplosive heste
Jeg glider ned i det omsluttende sæde. Nøglen drejes, og de 570 heste sendes til opvarmning. Køreprogrammet er sat i sport, som er light-versionen af de fem forskellige programmer. Race, CT-off og CST-off er de næste trin op af kraftstigen. Det femte program ligger en dæmper på udfoldelserne, og det er beregnet til kørsel på våd og glat vej.

Læderstue – kabinen er beklædt med læder fra gulv til loft, og de omsluttende sportssæder indbyder til højhastighedskørsel.
Alt fra undervogn, styretøj, motorstyring og til gearkasse får en opstramning jo højere op ad skalaen, man kommer. Vi tager den ud Maranello i »sport« og venter med at dreje på den lille metalknap på rattet, indtil vi er på behørig afstand af den tætte bytrafik.
Aerodynamik i fokus
Ingeniørerne er gået kompromisløst til værks. Aerodynamik har haft klar første prioritet, og designerne har så måtte rette linjerne ind efter teknikkernes anvisninger. Den kampklare vægt er ligeledes forsøgt holdt nede med alle midler. Karosseriets pladedele er derfor udført i aluminium, og tykkelsen er blot en millimeter.
Accelerationen ligger et sted mellem umenneskelig og guddommelig
Men 458 Italia er alligevel en uhyre, smuk bil med klare strømlignede linjer, der gør, at den i den grad er et værdigt medlem af Ferrari-familien. Efterhånden som 458’eren får nogle kilometer ekspederet væk under hjulene, begynder indikatorerne, der måler om bilen er klar til kamp, at skifte farve. Motor, bremseskiver og dæk er ved at være varme og klar til indsats.
Jeg giver gearvælgeren bag rattet ordrer på at geare ned, og responsen kommer omgående. Omdrejningstælleren banker i vejret, mens gearkassen med træfsikkerhed udfører ordren. Pedalen i bund – og så slippes kræfterne løs. Velvilje er vist et meget dækkende ord. De otte cylindre sender gennem de tre afgangsrør et kraftigt og dybtfølt brøl af sted, og så kommer trækkraften.

Accelerationen er fuldstændig overvældende – og så er vi altså stadig kun i »sport.« I kabinen, der er beklædt med læder fra gulv til loft, er gearvælgeren forsvundet. Der er efter bedste Formel 1-stil to skiftepedaler bag rattet, og i midterkonsollen mellem de to sæder er der så to elektriske knapper, der tilhører gearkassen.
Her sætter man med et enkelt tryk bilen i bakgear, eller vælger om man vil styre op gennem gearene manuelt eller overlade det til automatikken.
Gearkassen er kontant, og dobbeltkoblingssystemet gør, at der ikke mistes trækkraft, når der accelereres op gennem gearene. Ferrari siger selv, at der ikke er noget som helst argument for manuelle gearkasser længere, for en chauffør kan umuligt gøre skiftearbejdet ligeså godt som en moderne automatgearkasse. Jeg tror i den grad, at de har ret. Den syvtrins gearkasse er formidabel.
Som affyring af en raket
I instrumentbordet kan man i en lille indikator se, hvilket gear man har fodfæste i. Den sidder centralt placeret i den store omdrejningstæller, så man på intet tidspunkt er i tvivl om, hvilket gear man er i. På hver side af den markante, gule omdrejningstæller er en skærm placeret. De kan hver især indstilles til at vise forskellige ting.
Den stejlende hingst i logoet har gennem tiden været garant for legendariske køremaskiner, og med 458 Italia har Ferrari-mærket endnu en kandidat til den kategori
I den højre skærm kan man eksempelvis grafisk få vist et analogt speedometer, hvis ikke man kan nøjes med det lille digitale, som sidder i bunden af instrumenthuset.
De øde landområder nærmer sig, og den generende, langsomtgående trafik er væk.
Jeg drejer af hovedvejen og op mod en lille bjergvej med hårnålekurver i massevis. Det er her, at den skal stå den endelige prøve.

På et lige stykke vej bremser jeg op og holder stille. Jeg sætter køreprogrammet i CT-off, og så træder jeg pedalen i bund. Det går afsindigt hurtigt, og 0-100 tiden på 3,4 sekund virker i den grad sandsynlig. I hvert fald går det så stærkt og er så ekstremt voldsomt, at jeg ikke magter at tælle sekunderne.
Det er som en raket, der forlader affyringsrampen. På Ferraris egen testbane – Fiorano – er 458 hurtigere end fartdjævlen Enzo. Accelerationen ligger et sted mellem umenneskelig og guddommelig.
Klæber til vejen
Nu kommer hårnålesvingene. Her er den ligeså kontant som accelerationen. 458’eren nærmest skærer sig gennem svingene. Den føles utrolig let, samtidig med at den har så meget downforce, at den klæber konsekvent til vejen.
Kombineret med et skarpt styretøj, er 458’eren virkelig håndterbar, og fra sving til sving beder den nærmest om, at du bare skal køre hurtigere og hurtigere rundt. Samtidig er bremserne uhyre konsekvente, og nedbremsningerne kommer prompte og kombineret med nedgearinger, er Ferrari’en klar til at blive skudt af, hver gang et sving er ekspederet. De 20 tommer hjul sørger håndfast for, at vejgrebet er på plads.
Det her er en køreoplevelse, man ikke bliver træt af lige med det første. Den stejlende hingst i logoet har gennem tiden været garant for legendariske køremaskiner, og med 458 Italia har Ferrari-mærket endnu en kandidat til den kategori.


















