BilenFord og Opel ruller to pragmatiske, men overbevisende økoversioner frem til alle dem, der ikke kan nøjes med en lille elbil.

Der er elbiler, hybridbiler, små sparegrise og store grønne visioner. Og så er der den grå hverdag og alle dens udfordringer. For børnefamilier, firmabilister og andre, der kæmper en daglig kamp for logistikken, er der hverken tid eller plads til de store eksperimenter.

To af de nyeste øko-stationscars møder her hinanden til en duel på grøn glorie og evner i hverdagen 

Bilen skal kunne flytte hele cirkusset til hverdag og ferie, starte, når det gælder, og køre lige så langt, som der nu engang er behov for. Og så må den selvfølgelig også gerne være miljøvenlig. Det er ikke nogen umulig spagat længere, for efterhånden er der masser af pragmatiske løsninger med enkle og velprøvede midler.

Ford Mondeo Econetic byder på høj komfort og brugsværdi samt en motor, der er mere frisk end de 115 hk antyder.

To af de nyeste øko-stationscars møder her hinanden til en duel på grøn glorie og evner i hverdagen: Ford Mondeo Econetic og Opel Insignia EcoFlex. Begge er store, stærke stationscar-versioner med to-liters dieselmotor, masser af plads og høj brugsværdi som familie- og jobbil.

Læs også:
Lewis Hamilton ondulerer McLarens nye es
Ny Skoda - Med en Superb bagdel
Brilliant Ford - Får et ekstra liv

Udgangspunktet er de almindelige stationcarmodeller, der selvfølgelig er designet og bygget mere til praksis end profilering. De to rivaler løfter da heller ikke de grønne laurbær særlig højt over hovedet. Små diskrete skilte på bagsmækken signalerer, at her er en øko-model. Men ellers kræver det et trænet øje at kende dem i farten.

Små trick

Økofidusen ligger nemlig i alle de små, pragmatiske trick, der sammenlagt giver en pæn besparelse på brændstofforbruget: Det er bl.a. sænket undervogn for at give mindre luftmodstand og bedre flow, specialdæk med lav rullemodstand, letløbsolie i gearkassen for mindre friktion samt længere gearing og lavere tomgangshastighed, så motoren generelt kører med færre omdrejninger. Mange bække små.

Men eftersom de testede øko-biler baserer sig på eksisterende modeller, er der ikke de mere avancerede tekniske løsninger som f.eks. start/stop-automatik med om bord.

Begge er store, stærke stationscar-versioner med to-liters dieselmotor, masser af plads og høj brugsværdi som familie- og jobbil 

I Ford Mondeo Econetic får man dog en gearskifteindikator, der anbefaler næste gear (som regel et eller to højere), og det kan også have en god effekt. Især hos folk, der ikke er vant til at køre med dieselmotor og/eller lever Ferrari-stilen ud og tror, at biler lever bedst lige under den røde streg.

Det er der ellers ingen grund til i nogen af bilerne her. Med deres solide to-liters dieselmotor er der masser af bundtræk, og man mærker ikke meget til grønne salatmuskler, når man skal ud af starthullerne.

Opel Insignia er den nyeste og lokker med dynamisk design, sporty appel og hele 160 hk selv i Ecoflex-version.

Opel Insignia Ecoflex stiller op i den skrappeste version med 160 hestekræfter, som ikke desto mindre har et officielt gennemsnitsforbrug på 18,9 km/liter. Imponerende – især i forhold til, at forbruget kun ligger marginalt over de 19,2 km/liter som Mondeo’en med 115 hk præsterer.

Designprisen betales med lavere brugsværdi i bagagerummet på Insignia, der præges af den meget skrå bagkant.

Øko-Opel’en er selvfølgelig mere frisk og hurtigere i acceleration. Men i praksis føles forskellen ikke så stor, som tallene antyder. Gearingen er ultralang, og ved 130 km/t går den kun lige omkring 1900 omdrejninger.

Hvis man interesser sig for tophastighed – og det gør man vel, hvis man vælger denne kraftige version – skal man også være opmærksom på, at den kun ligger på knap 3000 omdrejninger, når speedometeret viser 200 km/t.

Langt op til 160 heste

Dermed er der stadig langt op til at hente alle 160 heste, som indfinder sig ved 4000 omdrejninger. Der er heller ikke meget mere tophastighed at hente ved at skifte ned i femte gear. Retfærdigvis skal det siges, at testbilen var næsten helt ny med lavt kilometertal, så der skal nok komme mere med tiden. Men de 160 hk vil man primært kunne møde under acceleration.

Den klarer sig bedre på komfort og brugsværdi og har en motor, der er langt friskere end tallene antyder 

Mondeo’en virker ikke umiddelbart så meget sløvere. Forskellen i drejningsmoment – som er vigtigere at kigge på – er ikke så stor, og motoren er pænt omdrejningsvillig. Man kan næsten snakke om en omvendt ketchup-effekt i trækket – modsat de dieselmaskiner, der bliver pumpet for hårdt.

Den to-liters maskine er jo skabt til noget større, og derfor trækker den meget harmonisk i denne neddroslede version. Det er dog en anden oplevelse end i Insignia, der virker mere sporty i sit antræk – også fordi man på godt og ondt hører lidt mere til Opel-motoren.

Mondeo har altid haft bagageplads som paradedisciplin og rummet er regulært og nemt at læsse helt op.

I designet og i kabinen står Insignia også for en mere frisk oplevelse. Den er den langt nyeste af de to, og også her i stationcarversionen Sportstourer får man et meget dynamisk og elegant design.

Den gamle Berlin-mur af et instrumentbord i Vectra er afløst af sporty linjer med bl.a. torpedoformede instrumenthuse. Udvendigt er der lavet trick med rudekanten bagtil for at give en mere coupé-agtig taglinje og bagruden er endnu mere skråtstillet for at få bilen til at syne kortere og mere dynamisk.

Det sidste har dog en klar bagdel i forhold til Mondeo. Det reelle bagagerum bliver kortere, og når man åbner forsvinder både hjørner og lygter med op (og i øvrigt er der et komplet sæt lygter indenunder - praktisk ved mørkekørsel med åben bagklap).

Mere traditionel

Den specielle, skrå åbning gør det svært at bedømme, hvor langt man kan læsse ud, når klappen også skal kunne lukke.

Her er Mondeo mere traditionel, men også langt mere praktisk. Her er virkelig lagt vægt på brugsværdi med et stort og reelt bagagerum. På komfortsiden kommer den også ud som min favorit.

Man kan roligt hoppe på begge duellanter, for de er ikke så grønne, at det gør noget. Det er »rigtige biler« til rigtige liv uden for brochurerne 

Insignia lokker med sine 160 heste og sporty appel. Og Opel har en pointe i, at de ekstra heste er næsten »gratis« på forbruget. Ecoflex-modellen findes dog også i en version med 130 hk, der nøjagtigt matcher forbruget på Mondeoen og reducerer prisforskellen til ca. 14.000 kr.

Til hverdagens ræs ville jeg dog stadig foretrække Forden, selvom det er en aldrende model. Den klarer sig bedre på komfort og brugsværdi og har en motor, der er langt friskere end tallene antyder. En ferietur med fuld opbakning skal den også nok klare.

Men man kan roligt hoppe på begge duellanter, for de er ikke så grønne, at det gør noget. Det er »rigtige biler« til rigtige liv uden for brochurerne. Og det gælder generelt for de mange milde øko-versioner, der efterhånden er på programmet hos alle mærker.

De fleste af dem er baseret på velkendt teknik med små justeringer og ekstra trick, så der er ikke de store eksperimenter på spil. Samtidig er prisforskellen ofte beskeden – eller ligefrem i øko-versionens favør. I mange situationer vil det være dumt at vælge andet, også af hensyn til afskrivningen.

De lave forbrugstal er selvfølgelig svære at nå i praksis. Men rent kynisk er det jo også værd at huske, at ejerafgiften beregnes ud fra de grønne værdier på papiret.