BilenSveddråberne på kontrakten efter Spykers overtagelse af Saab er knap tørre før end vi kan visualisere hvad det fremtidige samarbejde kan få af konkrete konsekvenser for bilelskere.
Denne krydsning mellem svenske, stilfulde Saab og hollandske, hårdtpumpede Spyker er et godt bud.

Efter mange måneder med tudefjæs er det brede smil tilbage hos Saab Spyker
Den britiske designer Eduard Gray sidder netop i disse timer i Saabs hårdt prøvede hovedkvarter i Trolhättan i Sverige og fintuner sit design af Saab Spyker konceptbilen.
Læs også:
Limousiner og sportsvogne i miljøvenlig indpakning
Bilvrag fra søens bund indbringer 2 mio. kr.
Bæredygtige lækkerier fra Volkswagen
Den langstrækte to-dørs superbil minder en del om Saabs Aero-X, men der er lagt endnu mere swung og blærerøv i designet.

Saabs superbil Aero-x har lighedstegn med den nye konceptbil
Bilens motor er placeret midtskibs og aerodynamikken er tveægget således at bilen er mest mulig strømlinet til kørsel ligeud, mens bilen i sving vil generere mere modstand til fordel for styringen gennem svingene og hårde opbremsninger.

Det store vindue i bilens tag giver bilens chauffør en luftig følelse og det skandinaviske præg på designet fornægter sig ikke.
Ingeniørerne regner med at putte en 600 hestes V6 motor i herligheden - måske endda med ethanol som eneste brændstof. Her på pleasure.dk krydser vi fingre for, at arven fra Saab måske finder et nyt, værdigt liv i ægteskab med Spyker, selv om parforholdet er opstået på lige lovligt arrangeret vis.
Læs også:
Ny Golf med perfekt styring
Børsen: Billig og harmonisk pendlerbil
Arrig Audi A1 - Jager BMW i storbyen


















