BilenDetaljerne på Audis nye mini-flagskib - Audi A1 - er over de sidste måneder kommet i en kynisk, stille strøm fra presse-hovedkvarteret i Ingolstadt. Drypvis har vi fået billeder af alle de små detaljer såsom luftdyser, lygter osv.
Mærket med de fire ringe signalerer stadig luksus, selv om det er i mindre størrelsesforhold
Nu er der endelig opnået kritisk masse - det vil sige detaljer nok til, at bilentusiaster kan se hele ideen med en minimal Audi med kun tre døre.

Alle er enige om, at den nye Audi A1 er et frontalangreb på BMW's Mini Cooper, der er blevet en stor succes inden for de sidste fem år. Luksusbiler i små størrelser er et hit i de trafikerede metropoler.
Din nye Mercedes bliver billigere
BMWs bestseller får vokseværk
Her er Audis nye flagskib
Alligevel er den nye Audi A1 større end den populære Mini Cooper og minder faktisk meget om BMW 1-serien, men fred være med det.

Designmæssigt har Audi A1 lånt en del fra moderselskabets VW Polo, der har indtaget de europæiske landeveje med stor succes, men selvsagt er luksus-niveauet hævet betragteligt.
Mærket med de fire ringe signalerer stadig luksus, selv om det er i mindre størrelsesforhold.

For- og baglygter er liret godt og grundigt op med LED-lys til om dagen og xenon til om natten. Lyden i den forholdsvis store kabine leveres af BOSE, og for at tækkes køreglæden er der sørget for tilvalg i form en S-tronic gearkasse med 7 gear.
I løbet af 2010 vil der komme flere udgaver af Audi A1 på banen bl.a. en 5-dørs model samt flere forskellige motorer med mere eller mindre grøn profil. Alle varianter af Audi A1 kører mellem 18,5 og 25,6 km/l og motorerne varierer mellem tre forskellige 4-cylindrede motorer med ydelserr mellem 86 hk og 122 hk.
Læs også:
Læs også:
Topløs Topmodel fra Audi
Fem rigtige fra Audi
Aston Martin - Med B&O og automatgear


















