General Motors bruger hjemmebanen til at præsentere sit bud på en hybridbil i limousineklassen, Cadillac XTS, der skulle gå i produktion i begyndelsen af 2012.

26.01.2010 tekst: Kurt Henriksen

Limousiner og sportsvogne i miljøvenlig indpakning

BilenBilernes egen by blænder op for det internationale bilshow, hvor de europæiske producenter må trække læsset

Rygterne om amerikansk bilindustris død er stærkt overdrevne. Men heldigvis for North American International Auto Show, der åbner for publikum i morgen, er der også en række europæiske producenter med på vognen, så der trods alt bliver fest i bilernes egen by.

De magre, grønne tider bringer dog også nytænkning til General Motors – selv blandt flagskibene 



Verden er lille, og den mindst ringe af de lokale »Big Three«, Ford Motor Co., benytter lejligheden til at dokumentere med en rigtig verdensbil i form af den nye Ford Focus.


Den heftige V8-kompressor fra CTS-V får nu den helt rigtige indpakning i en sporty coupéversion, der bedre kan tøjle de 564 hk.

De magre, grønne tider bringer dog også nytænkning til General Motors – selv blandt flagskibene, hvor man for få år siden præsenterede en traditionel 16-cylindret konceptbil som showstopper.

Læs også:
Ny cabriolet uden risiko for forfrysninger
Megavulgær superbil med svinedyre detaljer
Din nye Mercedes bliver billigere

Denne gang var hovednummeret hos luksusmærket Cadillac limousinen XTS Platinium Concept, der nøjes med en 3,6-liters V6-motor, men ikke mindst også er en opladningshybrid (plug-in), så den kan køre på strøm alene.

Historien melder ikke noget om, hvor langt batterierne rækker, men de kan oplades fuldt ud på fem timer, og det kan ske fra en almindelig stikkontakt.

Konceptbilen her skulle være tæt på den færdige model, og ifølge de bedst informerede rygtesmede skulle produktionen af den nye XTS gå i gang i begyndelsen af 2012.

Heftig Cadillac

Men GM ville jo ikke være GM uden også at rulle et rigtigt Detroit-jern ind på scenen. Det sker med en coupéudgave af den heftige Cadillac CTS-V (som avisens abonnenter stadig kan se og ikke mindst høre på nettet i en video fra Børsen Lørdag, uge 47).

CTS-V Coupé har samme 6,2-liters V8 med kompressor og 564 hestekræfter, men har bl. a. en lidt lavere vinkel på frontruden, en fladere bagrude, en tomme bredere sporvidde bag plus selvfølgelig det mere kompakte og stive to-dørs karrosseri.

Verden bliver mindre, og bilerne bliver mindre 



Det skulle borge for endnu bedre og mere sporty køreegenskaber til at matche den herlige motor. CTS-V Coupé lanceres i forsommeren.

Ford bruger som nævnt verdenspressens bevågenhed til at lancere det, der kaldes verdens første rigtige verdensbil. Tredje generation af Ford Focus tager ingen chancer rent designmæssigt, men bygger videre på de gode linjer fra forgængeren i et stærkt, kompakt look, der skal kunne sælges kloden rundt.


Tredje generation af Ford Focus bliver en rigtig verdensbil, der skal produceres på flere kontinenter, men med brug af 80 pct. identiske komponenter overalt.

Den nye Focus skal produceres på flere kontinenter, men omkring 80 pct. af komponenterne bliver identiske over hele verden, og så kan man da tale om stordriftsfordele. Under huden skal den tekniske platform fra den nye Focus erstatte hele tre gamle og bruges i op til ti selvstændige modeller, bl. a. den nye Ford C-Max familie, så grunddejen med tiden skal danne basis for op imod to mio. biler om året.

Overordnet gør Ford Motor Co. dermed klar til at indrette sig på en prognose, der forudser, at kompakte biler i det såkaldte B- og C-segment snart kommer til at udgøre halvdelen af hele verdens bilproduktion. Verden bliver mindre, og bilerne bliver mindre.

El-dreven sportsvogn

Audi har ifølge firmaets amerikanske chef bekræftet, at man vil have en el-dreven sportsvogn på gaden med udgangen af 2012, og i Detroit viser man endnu en variation af E-tron-konceptet. Denne gang er det en mere kompakt bil, der er væsentligt kortere end første version på basis af centermotorbilen R8.

Den nyeste E-tron trækker da også kun på baghjulene via to el-motorer, der er monteret ved hjulene og yder ialt 204 hk. Med el-motorens solide moment lige fra stående start skulle det være nok til at sende den lille E-tron fra 0-100 km/t på 5,9 sekunder, mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 200 km/t.


VW Compact Coupé bliver et nyt spændende bekendtskab i mellemklassen, og konceptbilen her har hybridteknik.

Som noget nyt inden for el-bils-verdenen har Audi monteret en varmepumpe til opvarme kabinen. En ny løsning på det klassiske luksusproblem med, at en el-motor har så høj en virkningsgrad, at der ikke er meget spildvarme at sende ind i kabinen.

Når bilen er forbundet til en ladestation, kan man også vælge at forvarme – eller forkøle – kabinen, så den står klar i førerens yndlingstemperatur, når man skal af sted igen.

Hvis vi lige glemmer alt om el-biler et øjeblik, er prototypens karrosseri forhåbentlig også forvarsel om ny, kompakt coupémodel fra Audi, som ligner en rigtig frækkert. Profilen og tagbuen tyder på, at det også kunne være næste generation af Audi TT, vi ser skitsen til her.

Lige i skabet

Volkswagen er også i Detroit med sit bud på en ny mellemklasse coupé, der designmæssigt ser ud til at sidde lige i skabet. New Compact Coupé hedder konceptbilen, der skal lukke hullet mellem Scirocco og Passat CC og teknisk ser ud til at være en Golf/Jetta coupé.

New Compact Coupé har hybridteknik med en 27 hestes el-motor til at supplere den 1,4 liters TSI benzinmotor med 150 hk. El-motoren skulle være nok til at drive bilen på strøm alene ved afdæmpet kørsel, og gennemsnitsforbruget opgives til 23,8 km/l.

Ikke specielt imponerende – især ikke i forhold til VW’s egne Bluemotion-modeller med traditionel dieselmotor og en række sparetricks – så man kunne næsten mistænke VW for at demonstrere, hvor lidt det nytter med hybridteknik...

Der meldes da også lakonisk, at New Compact Coupe viser et bud på en hybridversion i kompaktklassen »når tiden er kommet til det.« Men det vellykkede karosseri skal vi nok snart se mere til og hurra for det.

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Se også
Luksusbil med autografer skal hjælpe Haiti
Ultralækkert tilbehør til Mercedes SLS AMG
Ferrari - ikke for fattigrøve
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste