BilenMan kan kalde den russiske multimilliardær Roman Abramovich meget – men nærig er han ikke.
Til gengæld er han excentrisk. Først smed han sidste år omtrent 2,5 mia. kr. på bordet, da han købte verdens største yacht, og nu viser det sig, at den sum kun er bådens startpris. - Og når man er verdens 11. rigeste mand, lader man sig sandelig ikke nøje med et par kahytter og en primus, nej - der skal ekstravaganza på bordet.
Yachten har et pansret ydre og et missilsystem, der skal holde offentligheden på afstand.
Med alt Abramovich' strengt nødvendige ekstraudstyr installeret havner den endelige pris på Eclipse efter forlydende i omegnen af 6,3 mia. kr. Men på den anden side – if money is not an issue…

Roman Abramovich tjente sine første penge på den russiske sortbørs.
Da den russiske megamilliardær købte yachten i sommer, genlød ondsindede rygter verden over om, at den primært var indkøbt for at overskygge verdens næststørste motoryacht, Dubai-sheiken Mohammed bin Rashid Al Maktoums 530 fod lange drøm af et skib.
Men hvad enten årsagen til shoppingturen skal findes i størrelseskomplekser eller ren og skær ærgerrighed, har Abramovich med det tilkøbte ekstraudstyr formået at gøre yachten til sin egen - og vinder for øvrigt også kapløbet: yachten bliver både verdens dyreste og verdens største med en længde på 560 fod.
Paparazzi - vig bort!
Tilpasningsprocessen, der stadig er i gang – russeren får først sit nye legetøj leveret senere på året – har nemlig resulteret i både et pansret ydre og et missilsystem, der skal holde offentligheden på afstand.
Og sandelig om der ikke også er blevet plads til et – hold nu fast – laserskjold, der skyder lys mod nysgerrige paparazzilinser og ødelægger både fotografierne og sladderbladenes mulighed for at viderebringe rigmandens eskapader.

Yachten er med 560 fod verdens største.
Med de tilpasninger må russeren føle sig tryg på båden, for en anden investering i yachten er nemlig ifølge Luxist.com en kunstsamling på 35 værker til en værdi af mere end 1,5 mio. kr., der skal gøre yachten (endnu) pænere indvendig.
100 % solsikkert strandparadis
Stjernearkitekt bag ny superyacht-klub
Her er Asiens yngste milliardær
Herudover kan skuden selvfølgelig prale af to helikopterlandingsbaner, 11 gæsteværelser, to swimmingpools, adskillige boblebade, et diskotek og naturligvis tre mindre både, en mini-ubåd, der kan nå en dybne på 50 meter – og så selvfølgelig plads til de 70 besætningsmedlemmer, der er nødvendige for at sejle yachten – men det er vel nærmest at betragte som standardudstyr i dén prisklasse.



















Copyright © 2010 af Dagbladet Børsen