Den nye superbil Over P001 GBF kan prale med både detalje af både kobber og platin. Prisen forlyder der (heldigvis) ikke noget om.

15.01.2010 tekst: Naja Helene Hertzum

Vulgær superbil med svinedyre detaljer

BilenPå Pleasure.dk er vi helt nede og vende i støvet over denne, verdenshistoriens nok mest vulgære superbil.

Men mon ikke det også netop er en af tankerne bag Over P001 GBF'eren, der blev lanceret i 2009 - ikke på en automesse men på en smykkeditto?

Pleasure.dk's yndlingsdetalje er det transparente gulv i kabinen, der giver mulighed for at følge med i, hvor hurtigt asfalten forsvinder under bilen. 



Den vidunderlige kødfarvede og eftersigende genialt aerodynamiske Over P001 GBF blev lanceret i fjor på den ekstremt eksklusive smykkemesse Valenza Gioielli under mottoet "The Future is Over" (Fremtiden er forbi, red.).



Bilen er et resultat af et samarbejde mellem den legendariske argentinske racerkører José Frolián González og eks-Ferrari-ingeniøren Giotte Bizzarrini og er verdens første med karrosseri af det pureste kobber. González havde i årevis drømt om at samarbejde med Bizzarrini, og da muligheden bød sig fik den ikke for lidt på extravaganza-tangenterne.


José González vandt i 1960 Torneiro Triangular Sul-Americano i Uruguay i en Ferrari 625 med Chevrolet Corvette-motor.

Vælg en luksusbil og få en fed skattefidus
Farvel til Mercedes SLR
Luksusbiler sat på udsalg

Over P001 GBF'eren er en 2+1-sædersmodel dekoreret med gavmilde mængder platin – både rat, gearstang og knapperne på instrumentbrættet er lavet af det ædle metal, og så kan bilen prale af en motor med mere end 300 hestekræfter.


Hjulkapslerne er selvfølgelig også dekoreret med platin.

Pleasure.dk's yndlingsdetalje er dog bilens transparente gulv. Kabinen, der har hverken tag eller døre, har nemlig til gengæld et gennemsigtigt gulv, der giver passageren mulighed for at følge med i, hvor hurtigt asfalten rent faktisk forsvinder under bilen.

Prisen for bilen forlyder der (heldigvis) ikke noget om.

Læs mere om drømmebilen her

borsen statistik bnt
Type
Biludstilling
Se også
Din nye Mercedes bliver billigere
BMWs bestseller får vokseværk
Børsen: Lease eller købe ny bil?
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste