BilenLuksus går nu engang bedst i hånd med luksus. Derfor skal man som yachtejer naturligvis ikke lade sig nøje med mindre end det bedste af det bedste, eller måske mere præcist - kombinationen af det bedste og det bedste.
Det kommer til at koste i omegnen af 100.000 kr. hvis du vil tilføje en superbil til din superyacht
Har du smidt de knap 60 mio. kr. på bordet og fået fingre i den sublimt lækre motoryacht, Sunseeker Predator 108 Special Edition, er her nemlig det optimale forslag til en forbedring - hvis du da skulle være alt under tilfreds med en yacht, der kan huse otte gæster (samt fire besætningsmedlemmer), nå en fart på 34 knob og i det hele taget er et sådant orgie i luksus, at mundvandet får frit løb.

Den plads, der almindeligvis optages af et hjælpefartøj, en mindre båd, der kan fragte dig på land, foreslår folkene bag Sunseekeren nemlig nu ifølge Luxist.com, at du i stedet bruger på at installere en Caterham Seven, den opdaterede udgave af Lotus syv'eren, der havde sin debut på vejene i 1957.
Cool klassiker til en tiendedel af prisen
Verdens dyreste veteranbil
Finansdronning købte verdens dyreste yacht

Samarbejdet mellem Caterham og Sunseeker bliver offentliggjort på London International Boat Show i år, og det kommer til at koste i omegnen af 100.000 kr. hvis du vil tilføje en superbil til din superyacht.
Dog har Caterham Seven kun plads til to personer, så rådet til potentielle yachtgæster må lyde: hold dig på god fod med kaptajnen!
Læs også:
Radikal trimaran klar til ægte søslag
Finansfyrstens nyeste superyacht
Verdens første kommercielle el-båd


















