BilenOm det er på grund af en trængt personlig økonomi, eller fordi kendis-milliardærer har en fetish for at se de mere dødelige lege med det alt for dyre legetøj, er uvist.
Men nu kan du optage et lån i husets skrøbelige friværdi og brænde det hele af på en uge ombord på en helt særlig skude.
Skuden er en af verdens hurtigste fartøjer med mere end ét skrog
Den stenrige mediemogul og selvpromoverende verdensmand, Richard Branson, har nu valgt at leje sin 32 meter lange og super hurtige katamaran, Necker Belle, ud efter 2 års reparationer i Australien, hvor der blev monteret ny mast og nye sejl.
Læs også: Milliardær afslører verdens første private rumskib

Fra februar vil katamaranen kunne lejes for den nette sum af 88.000 dollar om ugen inklusiv brændstof, forplejning og en syv mand stor besætning, der kan kræse om op til 10 gæster i yachtens fire suiter.

Den 32 meter lange, 14 meter brede og 171 tons tunge Necker Belle er bygget til at kunne klare hastigheder helt op til 25 knob, men går normalt 'kun' 20 knob for sejl og op til 18 knob for motor. Det gør skuden til en af verdens hurtigste fartøjer med mere end et skrog.

Når man bliver så flot og hurtigt sejlende kunne man passende kaste anker ud for Richard Bransons personlige ø-paradis Necker Island, hvor Hollywoodstjerner og præsident-emner bliver inviteret på afslapning uden paparazzi-linser i horisonten.
Vil man helt ind og opleve øens ultimative luksusniveau kan man - vist nok - også betale sig fra det.

Læs også:
Radikal trimaran klar til ægte søslag
Finansfyrstens nyeste superyacht
Verdens første kommercielle el-båd

















