BilenDer er intet som helst i vejen for at give sig selv en ubeskeden julegave på forskud. Hvis man hedder Morgan Freeman og er en af verdens mest omtalte kendispiloter, er et privatfly det eneste rigtige at overraske sig selv med.
Skuespilleren, der tog en Oscar for bedste birolle i 2004-boksefilmen Million Dollar Baby, har derfor netop købt sig et lækkert lille fly af modellen SJ30, som er produceret af amerikanske Sino Swearingen Aircraft Corporation.

Rygterne går, at Morgan Freeman, der har spillet alt fra gud i "Bruce den almægtige" til privatchauffør i "Driving Miss Daisy" har betalt i omegnen af 8 mio. dollar for flyet.
Og det labre fly er ikke kun pænt at kigge på, det har også slået op til flere fartrekorder, senest på ruten London-Dubai, som SJ30'eren klarede på lige godt syv timer, inklusiv et hurtigt pitstop i Istanbul.

Morgan Freeman prøvefløj allerede i august inden købet SJ30'eren på en skyfri himmel over Texas.
Og hvis skuespilleren skal direkte til audition efter at have krydset et par tidszoner, har flyet videre den vidunderlige egenskab, at lufttrykket i kabinen bevares stabilt selv i 41.000 fods højde, hvilket ifølge producenterne betyder, at jetlag er en saga blot – eller i hvert fald reduceres betydeligt.
Undgå de værste flysæder
Milliardær afslører verdens første private rumskib
Warren Buffett køber 30 privatfly


















