Den er lang, lav og skarp. Det giver den nye 5-serie et kileagtigt design, der får den til at fremstå sportlig. Det understreges specielt af den fremadstående front.

6.01.2010 tekst: Simon Kirketerp foto: Pressefotos

BMWs bestseller får vokseværk

BilenBMW lader kamuflagen af den nye 5-serie falde. Den endelige version af bestselleren er klar.

Det er verdenspræmieren. Tæppet går, og nu får vi syn for sagen. BMW-løfter sløret for den længe ventede, nye 5-serie, der kommer til at dominere forhandlernes hverdag de næste syv-otte år.

Den nye 5’er er blevet længere, bredere og lavere end forgængeren. Det gør udtrykket harmonisk 



5-serien er en af livsnerverne i BMW-koncernens salg, og det har den været i årtier. Tyskerne stiller derfor op i stærkeste opstilling, her hvor sløret falder. Topchef efter topchef lader lovprisning efter lovprisning hænge i lokalets luft.


Designet følger tydeligt tråden fra 7-serien. Den nye 5’er er blevet længere, bredere og lavere end forgængeren. Det gør udtrykket harmonisk.

Når de højtflyvende floskler skæres fra, står der en bil tilbage med et udtryk, der er bredt, lavt og skarpt.

Læs også:
Ny BMW kører 26 km. på literen
BMW X1 - Rebellen i klassen
BMW-limousine til luksussegmentet

Den lange, lave front og linjerne, der trækkes langs siden mod bagenden giver den et »kile-agtigt« udseende. Det er lig med et sportligt antrit. Front og bagende er umiskendeligt BMW og står som en nyfortolkning af tanker og streger fra det øvrige modelprogram.

Den nuværende model fik drøje hug, da den kom frem. Den blev beskyldt for ikke at ligne en BMW nok og være for rebelsk i sit udtryk. Men med tiden er den blevet mere end elsket, og i dag er kritikken fra 2003 forstummet. Holder tendensen, skal de, der ikke allerede elsker den nye fra start, nok lære det med tiden. Jeg tør godt kalde den både flot og fed.


I 1972 rullede den allerførste BMW 520i af samlebåndet, siden er serien blevet en bestseller. Nu er den sjette 5’er i rækken klar til sende salgstallet endnu højere op. Fra højre er det modelserien E21 (1972-1981), E28 (1980-1988), E34 (1987-1996), E39 (1995-2003), E60 (2003-2009), Den nye 5-serie (2010-).



I kabinen er det en lettere umulig opgave at finde et eneste sted, der lugter af billig plastik og dårlig finish – for mig lykkedes det i hvert fald ikke.

Teknik og atter teknik kommer til at præge udstyrslisten. For blot at nævne et par features: Bilen kan parkere selv. Den banker selv nødbremsen i bund før en kollision. Og så er der ingen undskyldning for ikke at overholde fartbegrænsningerne, for de kan aflæses i instrumenteringen.



Dernæst har BMW i miljøets tegn lagt uanede anstrengelser i at forbedre aerodynamiken og brændstofforbruget, så den nye 5’er er langt mere sparsommelig både med dråberne og CO2-udledningen end forgængeren. De forbedringer går ind under betegnelsen Efficient Dynamics.

Velkendte modeller

Modelprogrammet består – naturligvis – af de velkendte betegnelser. På benzinsiden er det 523i, 528i, 535i og 550i. Dieselsegmentet kan se frem til 520d, 525d og 530d.

Teknik og atter teknik kommer til at præge udstyrslisten 



Mindste diesel – 520d – præsterer med fire cylindre og 184 hestekræfter at køre 20 km/l. Kraftværket 550i er med en potent 4,4 liter V8-motor med twinpower-turbo klar til at smide baghjulene rundt med hjælp fra 407 heste. 0-100 km/t klares på 5 sek. Samtidig er forbruget opgivet til hæderlige 9,6 km/l.



BMW lover – underligt nok – at maskineriet kører fantastisk. Indtil videre får vi kun syn for sagen, for der skal lige rulle nogle stykker af produktionsbåndet, inden de er klar til at byde på en tur i karaten, der kommer på markedet til foråret.

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
BMW
Model
5-serie
Årgang
2010
Se også
Børsen: Lease eller købe ny bil?
Her er Audis nye flagskib
Smukkeste E-klasse stationcar nogensinde
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste