Den nye superyacht Sycara IV har hentet sin inspiration i 1920'erne.

15.12.2009 tekst: Naja Helene Hertzum foto: Burger Boat Show

Splinterny superyacht fra en svunden tid

BilenFra første øjekast bliver tankerne uvægerligt ledt i retning af Agatha Christie, lyse jakkesæt og fladpuldede stråhatte på alt for rige industrimagnater.

Det er bestemt let at lade sig forføre af Sycara IV, den nyeste superyacht med skonnert-tendenser fra Burger Boat Company, som med et ydre holdt i teak og hvidt har hentet sin inspirationen direkte ud af 1920’ernes Great Gatsby.


Drømme-yachten er designet af Ken Freivokh og Bruce King.

Den 151 fod lange motoryacht er gennemført klassisk designet fra inderst til yderst. Loungen er udstyret med lædermøblement, tommetykke uldtæpper og træpaneler af morbærtræ med indlagt elfenben, og soveværelset byder indenfor med kingsize-seng, læderskrivebord og et badeværelse belagt med hvid onyx og generøse mængder krystal.

Læs også:
Radikal trimaran klar til ægte søslag
Finansfyrstens nyeste superyacht
Verdens første kommercielle el-båd


Ejeren bliver naturligvis ej heller snydt for hverken spabad og mulighed for at indtage middagen i enten formelle eller uformelle omgivelser, og i kaptajnen og besætningens kvarterer er stilen holdt i ren art deco med malede paneler og masser af mahogni.



Debut i Fort Lauderdale

Yachtens overordnede linjer er designet af marinearkitekten Bruce King, mens interiøret og detaljerne blev arbejdet på plads af yachtdesigneren Ken Freivokh sammen med den unavngivne ejer, og skibet har allerede haft sin debut, da offentligheden for første gang fik hende at se ved Fort Lauderdale International Boat Shows 50-årsjubilæum i slutningen af oktober.

Yachten her allerede vakt opmærksomhed blandt yacht-afficionados, der ivrigt diskuterer i diverse onlinefora, hvor det flydende vidunder næste gang lægger til.




borsen statistik bnt
Type
Båd
Se også
Super-yacht á la Miami Vice
Atlantens hurtigste yacht er tilbage
Finansdronning købte verdens dyreste yacht
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste