To timers rundtur i rummet inklusiv seks minutter i vægtløs tilstand, pris: 1 mio. kr. Selve 'rumskibet' har kostet 2 milliarder kroner at udvikle.

8.12.2009 tekst: Naja Helene Hertzum foto: Scanpix/Virgin Galactic

Milliardær afslører verdens første private rumskib

BilenMilliardæren bag Virgin Group, Richard Branson, har i nat præsenteret verdens første kommercielle rumfartøj i Mojave-ørkenen i Californien. SpaceShip Two skal fragte rumturister rundt i galaksen allerede fra 2011 og 300 nysgerrige har allerede indløst billet.

Vi vil kunne sende 1000 mennesker ud i rummet i løbet af det første år 



Med en billetpris på rundt regnet 1 mio. kr. for to timers rumtur, inklusiv seks minutter i vægtløs tilstand, er fornøjelsen stadig forbeholdt de få, men Richard Branson har tidligere udtalt, at han forventer, at prisen hurtigt vil falde efterhånden som der kommer konkurrerende firmaer på banen.


Offenligheden fik i nat for første gang lov at kigge nærmere på SpaceShip Two.

"Det er fantastisk at tænke på, at kun omkring 450 mennesker nogensinde har været i rummet. Det inkluderer alle dem, som Rusland, USA og Kina har opsendt sammenlagt. Med vore nye kommercielle rumflyfirma Virgin Galactic vil vi kunne sende omkring 1000 mennesker ud i rummet i løbet af det første år, efter vi starter,« siger Richard Branson til BBC News.

Sikkerheden er i top

SpaceShip Two skal gennem det næste halvandet år gennemgå en række test, før der kan flyves kommercielt, og selve konstruktionen af rumfartøjet har stået på hos Scaled Composites siden 2007 i allerstørste hemmelighed.

"Vi vil ikke sætte turister på dette rumfly og sende dem ud i rummet, før testpiloterne har foretaget mange, mange flyvninger. Først når vi er absolut sikre på, at vi kan komme sikkert ud i rummet, vil vi tage turister derud. Jeg lover jer, at rumflyet vil blive grundigt afprøvet, før vi tager derud," sagde Richard Branson.




Køb Donald Trumps Boeing 727
Jomfrutur for det elektriske privatfly
Legendarisk jagerfly til salg for 12 mio. kr.

Rumskibet SpaceShip Two er 18 meter langt med plads til to piloter og seks turister. Det løftes op i luften med moderflyet WhiteKnight Two, der allerede er i gang med prøveflyvningerne, skriver Ingeniøren.

Rumhavn til 1 mia. kr.

Milliardæren kan slet ikke vente med at komme i gang med flyvningerne.

"Jeg ved at der bogstaveligt er tusindvis at mennesker som vil elske at komme ud i rummet, og se ud af vindue og beundre den smukke Jord. Med Virgin Galactic gør vi det muligt," siger Richard Branson til AFP nyhedsbureauet.


Der skal i alt produceres 5-6 modeller af SpaceShip Two.

En ny rumhavn er under opbygning i New Mexico, hvor staten har investeret mere end 1 mia. kr. i byggeriet. Virgin Galactic forventes at bruge over 2 mia. kr. på at bygge fem eller seks rumskibe af modellen SpaceShip Two.

borsen statistik bnt
Type
Fly
Se også
Fem kontante grunde til at genoplive privatflyet
QSST-privatflyet afløser Concorden
Warren Buffett køber 30 privatfly
Fakta
Prisvindende rumskib - Designet bag SpaceShip Two bygger på Burt Rutens (flydesigner hos Scaled Composites) design af SpaceShip One. Dette design vandt i 2004 Ansari X-prisen.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste