BilenKokkene hos Peugeot har kreeret en bil til den pladshungrende familie – uden at det går ud over familiebudgettet.
Uanset om der er behov for en lille bybil, en kompakt mellemklassebil eller en firmabil, så har franske Peugeot den rigtige bil i modelprogrammet. Et bredt modelprogram med biler med gode køreegenskaber, spændende design og fornuftige priser er blandt andet nøglen til den succes og loyalitet blandt bilkøberne, som Peugeot har i Danmark.
De har været i gang i Peugeot-køkkenet igen og er nu klar til at servere den nye 5008
Derfor kan det heller ikke undren, at Peugeot faktisk er det mest sælgende mærke blandt personbiler herhjemme.

Der er lidt krængning i karrosseriet i sving, men til gengæld er styretøjet dejligt præcist.
Indtil videre har der dog manglet en ret på Peugeots menukort: En syv-personers MPV.
Læs også:
Svensk bil bliver verdens dyreste
Nu kommer der airbag i sikkerhedsselen
Koreanerbil i direktørklassen
Bevares, der har tidligere været en 807, men en stor, klodset og dyr varevogn med syv sæder er ikke livretten for den sultne familie, der har behov for masser af siddepladser. Men de har været i gang i Peugeot-køkkenet igen og er nu klar til at servere den nye 5008.
Dæmpet kølergrill
I en tid, hvor bilmodeller nærmest skal være kunstværker, er 5008 på mange måder anderledes end de øvrige Peugeot-modeller. Fronten er fortsat en typisk Peugeot, men designerne har set bort fra den store haj-mund og dæmpet kølergrillens åbning en anelse. Hvorvidt der nu er tale om en ny designfortolkning, som vi også vil se i fremtiden, kunne eller ville Peugeot ikke svare på ved præsentationen i Frankrig.
Nej, dette er ikke en trykfejl – under 300.000 kr. for en 5008 med en 1,6-liters 120-heste benzinmotor med syv sæder, aircondition, el-ruder (foran) og varme i forsæderne som standard
Til gengæld har det nye frontdesign reduceret vindmodstanden, så Cw-værdien er nede på 0,29, hvilket er et flot resultat, bilens størrelse taget i betragtning.

Gavner udsynet
I kabinen finder vi mange stilelementer fra 308/3008-serierne. Man sidder rigtig godt bag rattet – om end højere end i en 308, hvilket dog kun gavner udsynet. Som ekstraudstyr fås et head-up-display, der på en gennemsigtig akrylplade viser informationer om fart, data fra fartpiloten eller afstanden til den forankørende, såfremt bilen er udstyret med det nye Distance Alert.
Anden sæderække består af tre enkelte sæder, lidt for smalle til store voksne, men sæderne kan nemt forskydes enkeltvis i forhold til hinanden, hvilket er en rigtig god løsning.

Man sidder højt, og man sidder godt i en 5008.
I bagagerumsgulvet ligger så de to resterende siddeplader klappet sammen. Bruges de to bageste sæder, er der immervæk mellem 758 til 823 liter bagagerumsplads, mens der i resten af kabinen er masser af aflægningsmuligheder.
De første 5008’ere kommer til Danmark allerede nu, og indtil udgangen af året kan 5008 bestilles til specielle intropriser, der starter fra 294.990 kr.
Nej, dette er ikke en trykfejl – under 300.000 kr. for en 5008 med en 1,6-liters 120-heste benzinmotor med syv sæder, aircondition, el-ruder (foran) og varme i forsæderne som standard.
Den nye 5008 har et rigtig fint styretøj, der er præcist i de fleste situationer
Med Premium-pakken følger der blandt andet endvidere to-zone-klimaanlæg, alufælge og fartpilot med i købet.
Motorprogrammet består af en 1,6-liters 156-hestes benziner, en 1,6-liters HDi-diesel med 110 hk og partikelfilter, mens en toliters HDI yder 150 hk. Ligeledes med partikelfilter.

God kraft
Under testen i Frankrig kørte Børsen Weekends udsendte med den store dieselmotor, der udmærker sig ved en god kraftudfoldelse og ved at være meget støjsvag ude på landevejen.
Ved bykørsel er der dog lige en tand for meget diesellyd, når man holder stille ved lyskrydsene.
Den nye 5008 har et rigtig fint styretøj, der er præcist i de fleste situationer.
Undervognen er meget komfortabel sat op, og ujævnheder i vejen sluges på en god måde, så alle rejsende kan komme udhvilet frem til næste besøg på Peugeot-restauranten.

















