BilenSvenskerne bag Koenigsegg har begået en stærkt limiteret superbil med navnet CCXR Trevita med en prisseddel på ikke mindre end 5 mio. dollar, hvilket pt. gør den til verdens dyreste superbil.
Når Trevita bevæger sig fra garagens mørke til solens lys, vil overfladen skinne som millioner af hvide diamanter
Der er tale om en specialversion af den 2 mio. dollar dyre, 'almindelige' CCXR-model fra Koenigsegg, og for de ekstra 3 mio. dollar får du dels sikkerhed for, at kun to andre personer i verden er lige så dyrt kørende, men også malingen, der er brugt på Trevita ("tre hvide" på svensk red.), har en helt særlig værdi.

Når Trevita bevæger sig fra garagens mørke til solens lys, vil overfladen nemlig skinne som millioner af hvide diamanter, der er gemt i den kulfiber-diamant vævede maling, som indkapsler karroseriet.
Koenigsegg udnytter deres unikke maling-teknologi udviklet i Ängelholm i Sverige, kaldet Koenigsegg Proprietary Diamond Weave, hvor kulfibre gennem en hemmelig teknik bliver beklædt med en endnu mere hemmelig diamant-finish.

De tre hvide Koenigsegg-biler er selvsagt udstyret med den ypperste og mest moderne teknik.
Det vil sige keramiske ABS-bremser, infotainment systemer, masser af hydraulik, der kan hæve bilen, konstant dækovervågning og en 4,8 liters V8 tvillingemotor med 1018 hk, der sender bilen afsted med op til 400 km/t med en acceleration på 0-100 km/t på blot 2,9 sekunder og 0-200 kilometer i timen på lidt over 8 sekunder.



















