BilenPå denne yacht får man ikke 'klaus' og her længes man aldrig efter landkending.
Yacht-rederier og luksus-brands slår stadigt oftere pjalterne sammen og nu er det så franske Hermès, bedst kendt for sine 30.000 kroners håndtasker, og Monaco's Wally, en af verdens mest innovative skabere af luksusyachts, der har skabt denne brede, tykke - eller måske endda fede - yacht. Speciel er den i hvert fald.
God plads ombord er den største luksus på havet
Wally-Hermes Yacht, WHY 58x38, er navnet og hvorfor så det? Jo den hele 38 meter brede yacht bliver kun 58 meter lang og dette størrelsesforhold giver selvsagt ikke grobund for høj fart, men til gengæld er stabiliteten og albuerummet ombord i top.
Læs også:
Admiral Abramovich har fået sit flagskib
Stjernearkitekt bag ny superyacht-klub
Røverkøb? Ukendt rigmand køber super-yacht

"God plads ombord er den største luksus på havet, men mon ikke den nye luksus bliver at have fritiden til at nyde det," siger den kreative direktør fra Hermès, Pierre-Alexis Dumas i forbindelse med afsløringen i Ancona i sidste måned af den enorme model af den kommende yacht.
Det er som at tage sit eget hjem med ombord, sin egen flydende ø, og så behøver man jo ikke skynde sig at arrivere
Yachten har en 25 meter lang indendørs swimmingpool, tre dæk og hækken er blevet til en 36 meter bred 'strand', hvor der er plads til alle passagerer.
På taget er der anbragt solceller, der vil spare i alt 200 tons diesel på et års almindelig drift af denne skude.

900 kvadratmeter avancerede solpaneler giver denne yacht en grøn profil
Ifølge Wallys yacht-arkitekt Mauro Scully, er fordelen ved hans nye, brede yacht bekvemmeligheden ombord. "Det er som at tage sit eget hjem med ombord, sin egen ø, og så behøver man jo ikke skynde sig at arrivere, man kan bare nyde rejsen og det at være ombord.
På yachtens 3. dæk har den kommende ejer af denne yacht da også hele 200 kvadratmeter udformet som en hotelsuite med 360 grader udsigt til havet og en privat terasse, hvor yachtens 20 besætningsmedlemmer ikke kommer.

Ombord er der på 2. dæk 5 andre mindre suiter med plads til op til 12 gæster, der kan stresse af i samme, lave takt som motoren, der højest yder 14 knob og finder sin march-hastighed omkring de 12 knob. Alle suiter vender ud til 'stranden'.
Overalt på båden er der monteret lavenergi LED-lys og hele 300 kvadratmeter vinduer sørger for at det naturlige lys kommer til sin ret. Yachten har desuden installeret affaldssystemer, der kan håndtere både organisk og syntetisk affald på en miljørigtig måde.
Nyd resten af billederne:




: Ny side





















Copyright © 2010 af Dagbladet Børsen