BilenEfter måneder med grynede spionfotos af Audi'er uden tag kom der i dag syn for sagen midt under motorshowet i Frankfurt. Audi-fans har fået opfyldt deres hedeste drøm; En topløs udgave af superbilen R8.
Audi R8 Spyder 5.2 FSI quattro præsenterer deres nye cabriolet med tre hovedargumenter, stofkaleche i letvægtsudgave, karrosseridele i kulfiber og en V10-centermotor med 525 hk og dermed kørselspræstationer i den velkendte Audi-klasse.
R8 Spyder 5.2 FSI quattro er den nye topmodel i Audi modelprogrammet
Den vidt åbne 2-personers sportsvogn når 0-100 km/t på sølle 4,1 sek., og først når speederen når tallene 313, er det slut med yderligere power.

Også ekstraudstyret er der kræset for. Med teknologier som Audi Space Frame (ASF), et permanent firehjulstræk kaldet quattro, LED-forlygter og en innovativ mikrofon i sikkerhedsselen, er R8 Spyder 5.2 FSI quattro den nye topmodel i Audi modelprogrammet.
Toppen
Både sidepanelerne og den store afdækning over kalecheboksen er fremstillet af kulfibermateriale. Kalechen har desuden et udvendigt lag lavet af "brudsikkert" stof og et underliggende lag, der passer perfekt til kørsel med højere hastighed.

To hvælvede paneler, der strækker sig til spoileren og omfatter store, integrerede luftindtag, giver den åbne 2-personers bils bagende en kraftfuld profil
Kalechen vejer kun 30 kg, hvilket er med til at holde bilens vægt og tyngdepunkt nede. Når kalechen er åben, optager den ikke ret meget plads, og når den er lukket, er den i fuld harmoni med bilens øvrige design.
Den nye R8 Spyder kommer til salg i Europa til en grundpris på 156.000 euro
Kalechen udspringer fra to smalle paneler, der forløber til bilens bagende og understreger den aflange silhuet.

Den elektrohydrauliske kaleche åbner og lukker på 19 sek. ved hastigheder på op til 50 km/h. Når den åbnes, foldes kalechen som et Z og kører ned i kalecheboksen over V10-motoren.
Med manuel gearkasse vejer R8 Spyder 5.2 FSI quattro 1.720 kg. En forholdsvis lav vægt takket være aluminiumskarrosseriet i Audi Space Frame-konstruktionen. Den nye R8 Spyder kommer til salg i Europa til en grundpris på 156.000 euro.


















