BilenVerdens hurtigste motorløb finder sted fra august til september hvert år i en saltørken i USA. I »land speed racing« kommer kørerne op over 400 kilometer i timen. Selvom det er en dyr og farlig sport, vender kørerne tilbage år efter år, når de først er blevet grebet af »saltfeberen«.

Salt under dækkene, en brændende sol, kridhvidt lys, der blænder og 400 kilometer i timen. Pludselig slikker sorte flammer op ad forruden, og køreren ved, at han skal ud af bilen.

Der er en exit til højre, hvis alt er ok, og en exit til venstre, hvis noget er helt galt.

Jeg vil gerne være den hurtigst kørende mand, og jeg vil give alt for det 

Han tager den højre, for han har øvet denne situation hundredvis af gange og føler sig sikker på proceduren. Rattet skal af, selen spændes op med et enkelt greb, nettet skal hægtes af vinduet, før han kan svinge sig ud af sideruden.

Det er først, da Dennis Lindberg står lidt væk fra bilen, at tårerne kommer, og det går op for ham, hvor galt det kunne være gået dengang i 2007, da han kun lige var begyndt at køre land speed racing.

Dennis Lindberg stiller op til VM i den nybyggede landracer, som tilhører klassen »Special Construction«.

Alligevel sidder han en time efter i en anden bil og ræser ud af saltsletten i Utah, USA, som huser det årlige Speed Week.

»Jeg er fuldstændig bidt af det. Jeg vil gerne være den hurtigst kørende mand, og jeg vil give alt for det,« siger Dennis Lindberg, der er blevet angrebet af saltfeberen og i dag har sit eget racerhold.

Zonen for al livskraft

Bilerne, der deltager i motordisciplinen land speed racing, kan være alt fra gamle amerikanerbiler til små missiler af nogle konstruktioner, som kører uhyggeligt stærkt.

Det gælder for dem alle sammen, at de rummer hestekræfter, der skal bremses med faldskærm. Der er store kræfter på spil, og den største udfordring er den, som ustabilitet, manglende vejgreb på saltet og uhyrlig motorkræft giver. Det er den ustabilitet, der skal beherskes og giver det enorme adrenalinkick, som Dennis Lindberg er afhængig af.

Det gælder for dem alle sammen, at de rummer hestekræfter, der skal bremses med faldskærm 

»De sekunder, man er i den zone, hvor rekorder bliver sat, vil jeg sælge min egen mormor for,« smiler han.

Det er også den zone, der ofte kræver både skader og menneskeliv. Så hans egen træning går først og fremmest ud på at visualisere enhver tænkelig situation.

Skal uden racerbil.

Sportens hemmelighed

På døren i køkkenet på hans lejede husbåd i København er en dør malet med tavlelak. På tavlen står der: »Real speed secret: Know your equipment, understand your equipment so you can take it further than anyone else.« Teksten skal konstant minde ham om, hvad den farlige sport handler om. Fart og sikkerhed.

Real speed secret: Know your equipment, understand your equipment so you can take it further than anyone else 

»Jeg har det godt med at forstå, hvorfor bilens næse for eksempel skal være 40 centimeter længere. Når jeg sidder derude på banen, forstår jeg, hvorfor bilen reagerer eller siger, som den gør, og kan handle efter det. Det betyder alt,« siger Dennis Lindberg, der kun har kørt siden 2007.

Det hele begyndte med en film med Anthony Hopkins. Filmen hed »World’s Fastest Indian« og satte straks Dennis Lindberg i gang med researchen.

Han fik købt sig ind på et sæde i en Mustang Cobra i det, der hedder produktionsklassen. Hans første løb var et én mil-løb i North Carolina, hvor han satte en rekord på 186 miles i timen. Og så var han hooked.

Alle tricks gælder

Med rekorden var han godt i gang med at skabe sig et navn i land speed racing-verdenen. Eller det vil sige, han havde allerede et navn, skulle det vise sig.

For efternavnet Lindberg vakte en del interesse. Dennis’ stamtræ fører godt nok tilbage til den legendariske pilot Charles Lindbergh, selvom han tilhører den del af slægten, der bosatte sig i Sverige og ikke i USA. Men alle trick gælder, når man skal lokke sponsorer til, og det lykkedes hurtigt for Dennis Lindberg.

Udstyret er ret kostbart, så det giver ingen mening at køre, hvis man ikke kører for at vinde 

Allerede senere samme år havde han etableret sit eget team og sponsorer til at betale de 2,5-3 mio. kr., det koster at betale ingeniører, brændstof, materiale, løbsdeltagelse og træning om året.

»Udstyret er ret kostbart, så det giver ingen mening at køre, hvis man ikke kører for at vinde,« siger Dennis Lindberg, der foreløbigt har givet sponsorerne grund til at være tilfredse med flere rekorder i bagagen og et vundet VM for sin klasse sidste år, hvor han samtidigt satte rekord.

Racerbilen uden skal.

Det helt store sted at køre land speed racing er på Bonneville Salt Flats, som er den saltørken i staten Utah, hvor Dennis Lindbergs bil brød i brand.

På Bonneville mødes toppen af poppen inden for denne sportsgren, og både VM og det ugelange Speed Week afholdes her.

Økonomisk fornuft

I år har Dennis Lindberg været nødt til at melde afbud til Speed Week, som er et af de store løb.

Hans nye bil er simpelthen ikke blevet færdig til tiden.

Man lever mere i de øjeblikke, end mange lever i et helt liv 

Og man kører ikke ud på banen i en bil, man aldrig har siddet i før. Især ikke i en bil af den kaliber, ingeniørerne i hans team Spirit of St. Louis arbejder på.

»At køre så stærkt hen over salt er en stresstest af virkelighedens balance. Man lever mere i de øjeblikke, end mange lever i et helt liv, men vi gør vores bedste for ikke at komme til skade i forsøget og for at komme igennem med udstyret i et stykke,« siger han og erkender også, at der er økonomisk fornuft i ikke at vove pelsen.

At stille op i klassen »Special Construction« koster 200.000-250.000 kr.r i løbsomkostninger alene.

I stedet satser han og holdet på VM i oktober.

Hurtigst uden at svine

Tiden indtil da skal bruges på Chryslers testanlæg i Pennsylvania i USA, hvor racerkøreren skal lære sit nye legetøj at kende.

Fire ingeniører har siden sidste år arbejdet på at konstruere bilen, en streamliner der skal feje alle konkurrenterne af banen.

Råt metal uden dikkedarer.

»Vi ønsker at køre hurtigere, end nogen anden nogensinde har gjort.«

»Og samtidigt køre CO2-neutralt,« siger holddirektør Dennis Lindberg, der dermed er den eneste, hvis hold har den ambition, så vidt han ved.

»Vi vil komme med budskabet: Man kan godt være verdens hurtigste uden at svine,« siger han.

Derfor har ingeniørerne arbejdet dag og nat op til Speed Week i år for at få god nok balance i bilen til, at den kan køre over 500 kilometer i timen, som er målet, uden at chaufføren kører galt.

Streamlineren stod dog først færdig i slutningen af juli, hvilket betød, at en skuffet holddirektør ikke kunne nå det store løb i Bonneville i august.

Men til oktober begynder saltfeberen at rase igen, og så skal Dennis Lindberg ud at give den gas.