Med den nye 2,2-liters diesel har den nye Sorento er god balance mellem masser af kraftoverskud og lavt forbrug.

15.09.2009 tekst: Jens Peter Lange foto: Jens Peter Lange

Vellykket stilskifte for Kias hjertebarn

BilenOfficielt præsenterer Kia først den nye Sorento på biludstillingen i Frankfurt. Børsen Weekend har dog allerede nu haft lejlighed til at teste den nye SUV fra Kia på landevejene i Østrig.

Der opstår tit lidt forvirring, når der tales om en ny bilmodel. Er bilen »rigtig« ny, eller er der kun tale om et facelift eller en teknisk opdatering. I tilfældet Kia Sorento er der ingen tvivl: Ny bil, rigtig ny bil.

Alt mellem baglygterne og forlygterne er nyt – det vigtigste først: Karrosseriet er ikke sat på en ramme, bilen er nemlig konstrueret med et selvbærende karrosseri som en almindelig personbil. Og det opdager man allerede efter de første par testkilometer.

Sorento har i hvert fald skiftet stil, og resultatet er efter Børsen Weekends udsendtes mening godkendt 



Designet er knapt så firkantet og firehjulstrækkeragtig som den første Sorento, der lige fortjener et par ord med på vejen, inden dens epoke er slut.

Da Kia sendte den første Sorento på gaden i 2002, blev det i realiteten startskuddet for Kia-eventyret i Europa for alvor. Indtil da havde de fleste knap nok haft et smil tilovers for bilerne fra Koreas andenstørste bilfabrikant, men med netop Sorento tog Kia et kæmpe skidt frem.



Der blev solgt flere end 180.000 af slagsen, og i sit bedste år erobrede modellen 14 procent markedsandele i Europa.

For mange er en Sorento derfor et slags hjertebarn; i hvert fald for den europæiske Kia-organisation.


En tredje sæderække med to sæder, der ligger plant i bagagerummet, kan bestilles ekstra, ligesom den nye Sorento også fås med kun tohjulstræk.

Nu er dog den nye på vej, eller er den? I Europa lanceres den nye Sorento ved årsskiftet, men på nuværende tidspunkt har den danske Kia-importør endnu ikke taget stilling til, om bilen overhovedet skal lagerføres. Det danske marked for store SUV’er er som bekendt mere eller mindre stendødt.

Under alle omstændigheder vil Kia hjemtage bilen på bestilling – så på de danske veje skal den nok komme.

Ny designfilosofi

Hvad kan en ejer af den nye Sorento så forvente?

Kias tyske designchef, Peter Schreyer, har sat sit tydelige fingeraftryk på bilen, og med den nye Sorento starter Kia en ny designfilosofi. Sorento har i hvert fald skiftet stil, og resultatet er efter Børsen Weekends udsendtes mening godkendt.

På nuværende tidspunkt har den danske Kia-importør endnu ikke taget stilling til, om bilen overhovedet skal lagerføres. Det danske marked for store SUV’er er som bekendt mere eller mindre stendødt 



Kia forventer, at den nye 2,2-liters diesel-motor med 194 hk vil være den motorisering, de fleste købere vil vælge, hvorfor netop vores testbil er udstyret med denne motor.

Ny gearkasse

Som standard følger den ny 6-trins manuel gearkasse, der også kan fravælges til fordel af en automatisk gearkasse, ligeledes med 6 gear.



Første indtryk af den ny koreaner? Meget støjsvag, komfortabel på landevejen og med masser af kraft. Over 400 Nm kan føles. Men Sorentoen frådser ikke med de dyre dieseldråber til trods for flere hestekræfter end tidligere.

Optimeret forbrug

Det er lykkes Kia-ingeniørerne at optimere forbruget på den nye motor – der i øvrigt er baseret på den tidligere.

Det hjælper selvfølgelig også på det samlede forbrug, at den nye udgave er lettere og har en langt mindre luftmodstand.

Bilens størrelse og vægt taget i betragtning lyder 15,6 km/l ved blandet kørsel som et meget flot forbrugstal 



Bilens størrelse og vægt taget i betragtning lyder 15,6 km/l ved blandet kørsel som et meget flot forbrugstal.

Ude på landevejen nyder man den nye kabine, der har fået et gevaldigt kvalitetsløft.


Ligesom det udvendige design virker kabinen moderne. Desuden er finishen bedre end tidligere.

Og med en 3. sæderække som ekstraudstyr, kan man snildt transportere syv personer, mens der fortsat er en smule plads i bagagerummet.

Et vellykket stilskifte, men spørgsmålet er nu, om de tidligere Sorento-ejere, der satte pris på pris og brugsværdig, efterlyser netop denne type bil?

I denne prisklasse er man ikke langt fra en Audi Q5 2.0 TDI eller en Volvo XC60 2,4 D Drive.

borsen statistik bnt
Type
SUV
Mærke
Kia
Model
Sorento
Se også
Blå-grønne dinosaurer fra Mercedes
Mazda slår en 6
Til Carnival på rabatbillet
Fakta
Tekniske detaljer Kia Sorento Introduktion: Ukendt Prisgæt: ca. 600.000 kr. Motor: 2,2 R4 Ydelse: 197 hk v. 3800 o/min. Moment: 421 Nm v. 1800-2500 o/min. 0-100 km/t: 9,6 sek. Topfart: 190 km/t Brændstofforbrug: 15,6 km/l v. blandet kørsel CO2: 174 g/km
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste