Mercedes E63 AMG er en vanvittig bil. Dens rå trækkraft matcher fuldstændigt dens brøl, når der accelereres. Det går ikke stille for sig.

15.09.2009 tekst: Simon Kirketerp og Kurt Henriksen foto: Ole Joern/Red Star Photo & Magnus Møller

Tre trips på Mercedes E

BilenDen nye E-klasse fra Mercedes-Benz har mange ansigter – vi tester her tre af yderpunkterne i programmet

E63 AMG er den aggressive type, der tæver klassekammeraterne. Godt og vel et halvt tusinde heste, en 6,2 liters V8-motor og et moment på 630 Nm sætter standarden for temperamentet.

Tryk på startknappen, og der kommer et hæst, råt og dybt hvæs fra maskineriets indre. Hvis ikke det ydre afslører det, så gør lyden det. AMG’eren er ikke nogen almindelig Mercedes.

Hvis ikke det ydre afslører det, så gør lyden det 



Det bliver så sandelig slået fast, så snart vi kommer ud at køre. Den er alt andet en kedelig. Et let tryk på pedalen og ekspedition nedad motorvejstilkørslen er effektueret. Lavmælt, men eftertrykkeligt slår lyden under accelerationen fast, at præstationerne ikke blot er trykt i brochuren for sjov.

0-100 km/t ekspederes på 4,5 sek., mens begrænseren sætter låg på eksplosionen ved 250 km/t.

Det skal snart vise sig, at den i hvert fald lever op til den første af de to. Ved gearvælgeren sidder tre relativt anonyme knapper. Tag ikke fejl, det er dem, der slår tonen an.

Den ene bestemmer, hvor hårdhændet den dobbeltkoblede MCT-gearkasse skal gå til værks. I alt fire skifteprogrammer er der at vælge i mellem. Comfort, sport, sport+ eller manuel.

Dernæst er der den elektroniske undervogn. Her er tre valgmuligheder: sport+ er en af dem. Sidste trin er ESC, der enten kan være slået til, sat til at give lidt ekstra line – så der er plads til at sætte hjulene rundt – eller den tredje mulighed: Slået helt fra. Med alle tre indstillet i yderpunkterne er vi klar til at komme ud på randen, hvor man uhyggeligt let stryger ind under betegnelsen vanvidsbilist.


Dækkene holder ikke ret længe på en Mercedes E63, for fartmaskinen æder dem op.

Sømmet i bund og vanviddet vil ingen ende tage. Et V8-brøl af den anden verden slipper samtlige 525 hestekræfter løs. Vejen fungerer som affyringsrampe. Baghjulene giver efter og flår efter vejgreb. Omdrejningerne hamrer op i det røde felt. Maskinen trækker os op i en afsindig fart.

Bilen har netop fået monteret to nye bagdæk. De første holdt 2700 kilometer! Noget der kan undre, men allerede efter en enkelt affyring af raketten, begynder det at give mening. Den spiser simpelthen dæk.

Accelerationerne er vanedannende. Eller rettere; den gør afhængig. Følelsen af at blive skudt af sted, presset tilbage i sædet og samtidig få serveret et rabalder, der kan skræmme de fleste, er mikset i den cocktail.

Følelsen af at blive skudt af sted, presset tilbage i sædet og samtidig få serveret et rabalder, der kan skræmme de fleste, er mikset i den cocktail 



Forbruget kan til gengæld holde mindst et dusin inkarnerede miljøforkæmpere søvnløse. Den er nemlig tørstig. Meget tørstig. Efter lige godt 300 kilometers kørsel begynder tanken at råbe på mere saft. Distancen er godt nok ikke tilbagelagt som søndagskørsel, men sjældent forvinder indholdet af en 80 liters tank så hurtigt.

Kørecomputeren afslører, at bilen over dens første 3000 »levekilometer« i gennemsnit har brugt 19,2 liter per hundrede kilometer – eller hvad der svarer til 5,2 km/l. Men hvad pokker, har du råd til bilen, er det nok alligevel ikke brændstofregningen, der vælter læsset.

Prisen starter ved 2,2 mio. Til den pris får man ud over et kraftværk en opmærksomhedsmagnet. Den skaffer næsten gratis aftensmad, da en café-ejer nærmest går ud af sit gode skind og må udsætte bilen for en mindre fotosession.

Og på motorvejen går to taxachauffører i selvsving. De trækker ud og ind og signalerer med lygterne. På den dobbeltsporede frakørsel kører den ene op på siden. Han tilbyder insisterende en byttehandel med taxaen – en E-klasse diesel. Svaret er nej tak!

Elegantieren

Den klassiske coupé er evigtung, selvom Mercedes-Benz selv har forsøgt at æde sig ind på segmentet fra den mere praktiske side. Den »firedørs coupé« CLS var et godt forsøg, som siden har dannet skole for biler som f. eks. VW Passat CC. Men den nye E-klasse Coupé viser, hvordan klassisk brugskunst skal skrues sammen.

Den er langt mere elegant og harmonisk end »gangsterbananen« CLS, og linjerne vil garanteret virke bedre og langt mere tidløse også om 10 år.


Mercedes E 350 er elegant, harmonisk og indbyder til afslappet kørestil.

Den nye E-klasse Coupé afløser den bedagede CLK-model, der var mere kompakt og muskuløs i sin fremtoning, men også i forhold til den er designet en klar forbedring.

Den nye coupé er længere, har større akselafstand og en anelse lavere tag. Tilsammen får det bilen til at stræbe en klasse længere op og retfærdiggør E-navnet, selvom den faktisk kører på den tekniske platform fra C-klassen.

Testbilen her er en E 350 CGI med tilføjelsen Blue Efficiency. Det sidste er fællesbetegnelsen for de mange små tiltag for bedre brændstoføkonomi i stil med f. eks. Efficient Dynamics hos BMW.

Modellen her har en 3,5 liters V6-benzinmotor med 292 hk og anden generation af direkte benzinindsprøjtning, der giver en lidt tikkende knevren i tomgang. Men den blå effektivitet giver et nydeligt gennemsnitsforbrug på 11,8 km/l, som matcher de sammenlignelige dukse fra BMW.

Coupé-modellen er det oplagte valg, hvis man har stjerner i øjnene 



Motoren er dog stadig en typisk V6-sugemotor, som gerne vil se nogle omdrejninger, før den rigtigt gider arbejde. Men det opvejes af det velfungerende syvtrins automatgear, som lynhurtigt går et gear eller tre ned, så de næsten 1700 kilo bil flytter sig i en fart.

Fra 4000-5000 omdrejninger får man den lidt rå tone, som også kan nydes i SLK 350, men E-klasse Coupé indbyder mere til afslappet kørestil. Det gælder også for undervognen, medmindre man vælger en Dynamic-pakke med en lavere undervogn og Sports-program på gearkassen.

Rent praktisk byder den elegante sag selvfølgelig på lavere brugsværdi end en firedørs. Adgangen til bagsædet er udmærket via de meget brede døre og forsæder, der kører frem, når man vipper dem. Men hovedhøjden bagi vil give problemer allerede fra 175 cm højde for personer, der skal med på en længere tur.


Brugsværdien er ikke helt i top for E 350 Coupé med kun to døre, men adgangen til bagsædet er faktisk ret god.

Til gengæld er der arbejdsplads nok til børn og barnestole på de to enkeltsæder bagi, der også har rigeligt med albuerum. Bagagerummet er lidt lavt, men med god dybde.

Kan man leve med det, så er Coupé-modellen det oplagte valg, hvis man har stjerner i øjnene. Man slipper for sedanens taxa-image, får en langt flottere bil, og så er den oven i købet billigere. Det plejer at være dyrere at undvære to døre, men testbilen her er f.eks. mere end 100.000 kr. billigere end en sedan med samme motor.

Listeprisen for E 350 Coupé starter ved 939.000 kr. Har man mod på en lidt grovere firecylindret diesel med større mavemuskler i 250 CDI-motoren (der også beskrives her på siderne), så sparer man yderligere 100.000 kr. og får et langt lavere forbrug.

Energibundtet

Jeg mindes ikke at have kørt en stor Mercedes med firecylindret dieselmotor siden min eks-svogers sejlivede 220D rundede trekvart mio. km for mange herrens år siden. Selvfølgelig har de været der siden, men downsizing-trend og bedre teknik har gjort dem mere nærværende og interessante igen.

Downsizing-trend og bedre teknik har gjort dem mere nærværende og interessante igen 



Det gælder også Mercedes’ nye E 250 CDI, som har en helt ny, firecylindret dieselmotor på 2143 ccm. Den sælges også i to lavere effekttrin, men 250-eren er et rigtigt lille energibundt, som først og fremmest lever på sit solide drejningsmoment. Det er på hele 500 Nm fra 1600 omdrejninger, og det ville være synd, hvis kun taxachaufførerne fik glæde af den nye motor, som tegner til at blive en sællert i flere Mercedes-modeller.


Den nye E250 CDI er en lidt grov maskine, men leverer fine præstationer. Foto: Mercedes.

Det er en lidt grov maskine, hvor man aldrig er i tvivl om brændstoffet, og man må nøjes med femtrins automatgear i stedet for den fine syvtrins fra Mercedes. Men begge dele lever både mand og maskine fint med, og trods gode præstationer leverer den relativt store bil et gennemsnitsforbrug på 16,1 km/l.

Testbilen var udstyret med AMG stylingpakke, der bløder gevaldigt op på det lidt tunge design af E-klassen og samtidig giver bedre køreegenskaber.

Listeprisen for E 250 CDI Blueefficiency starter ved 954.000 kr.

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Mercedes
Model
E-klasse
Årgang
2009
Se også
Mercedes E-klasse: Exceptionelt god
Ny stjernebil fra Mercedes
Mercedes førte sig frem foran ex
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste