Hvis du savner Concordens overlyds-luksus skal du glæde dig til QSST.

31.08.2009 tekst: Boris Gullev

QSST-privatflyet afløser Concorden

Bilen13 år efter Concordens pensionering vil endnu en fartmæssig revolution i skyerne indfinde sig. I 2016 kommer QSST-privatflyet på banen.

Et supersonisk, nærmest lydløst luksusfly for op til tolv travle forretningsmænd og superstjerner, som vil betale kassen for at få halveret rejsetiden mellem f.eks. New York og London.

På landjorden vil QSST-flyet i fuld fart kun kunne høres med 66 decibel 



Navnet er Quiet Supersonic Transport og når flyet fra Lockheed Martin en dag ruller ud på startbanen, vil det blive det første fly i verden, der får lov til at bryde lydmuren over befolkede områder på klodens kontinenter.

Læs også:
Concordens fede halvfætter er klar
Farvel til fire årtier med Sterling


Netop den infernalske larm fra granfætteren Concordens gennembrydning af lydmuren fik USA til at forbyde alle civile overlydsfly i USA's luftrum, og siden da har ingeniørerne arbejdet hårdt på at opfinde en for ørerne langt mere skånsom måde at gennembryde lydmuren på.

Det mener man at have fundet med QSST, som ifølge fabrikanten vil være 99 pct. mindre støjende end Concorden.


På landjorden, 18 kilometer under QSST-flyets foretrukne flyvehøjde, vil flyet selv i fuld fart kun kunne høres med 66 decibel - omtrent det samme som en personbil, der lunter forbi dig med 35 kilometer i timen. Altså lige til at holde ud og langt mindre irriterende end naboens plæneklipper.


SR-71 blev designet til at flyve Mach 3 ind over Sovjetunionen

Design-holdet bag QSST-flyet har nok succeser på cv'et. Skunk Works er navnet. Og stinkdyrs-brandet til trods er renommeet blevet stivet af gennem en række militært kommercielle succeser som bl.a. koldkrigsflyet SR-71 og golfkrigenes lydløse hævner F-117 Stealth Fighter.

Skunk Works har designet QSST til en marchhastighed på mellem mach 1,6 og 1,8 svarende til en topfart på 1900 kilometer i timen. Ikke helt oppe på Concordens niveau, men til gengæld er braget fra lydmuren cirka en hundrededel så højt.


Desuden kan QSST lande i stort set alle lufthavne i verden, fordi flyet ikke kræver en særlig lang start- og landingsbane. Brændstoføkonomien skulle der angiveligt også være tænkt på.

I 2010 skal motor-leverandøren til QSST findes mellem rivalerne General Electric, Pratt & Whitney eller Rolls-Royce. Prisen for flyet bliver på cirka 80 millioner dollar.

Se den lækre promotion-video om QSST her:

borsen statistik bnt
Type
Fly
Se også
- BMW
- Slut med 5 års fest for privatflyet
- Warren Buffett køber 30 privatfly
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 

Billedserie

 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 
borsen statistik