Når man i årtier har levet højt på én stor løgn er det set i bakspejlet næsten naturligt, tragikomisk, ironisk, at Madoff døbte sin yacht for 'Bull' (jævnfør det amerikanske udtryk 'bullshit' red.) Sådan fortælles joken i USA netop nu. At yachten 'Bull' så reelt er opkaldt efter 'bull markets' - et marked i kraftig vækst - gør kun joken bedre.

26.08.2009 tekst: Boris Gullev

Supersvindlerens superyacht til salg

BilenPå denne yacht nød Bernard Madoff livet vel vidende, at hans enorme rigdom og hans rygte som investorguru var det rene bluff.

Yachten Bull har ikke rykket sig en tomme siden politiet i havnen Gallice i Antibes i Sydfrankrig beslaglagde den 27 meter lange luksusyacht og endda satte kæder på yachtens propel.

De beslaglagte værdier forslår som en skrædder på et meget varmt sted 



Bull-yachten blev beslaglagt, da det franske investeringsfirma, Meeschaert, gik til retten og fik dommerens ord for at Bull retteligt tilhørte dem som storkreditor i Madoff-skandalen.

Læs også:
Verdens største svindler sælger ud af sine boliger

Nu står der følgende meddelelse fra det franske politi til eventuelt interesserede: "Vigtigt: Tænd ikke motorerne. Der vil blive store juridiske problemer, hvis nogen forsøger at flytte båden".


På vegne af Madoffs endeløse række af nu væsentligt fattigere kreditorer, har Auctioneer Wyles Hardy & Co sat yachten til salg. Bull er blevet vurderet til 7 mio. dollar, men mon ikke kendiseffekten kan trykke prisen i vejret, når buddene først begynder at tikke ind.

Yachten er en del af politiets forsøg på at konfiskere hele Madoffs globale formue, som inkluderer millioner på flere bankkonti, flere luksusejendomme samt endnu en båd i Florida til en samlet, anslået værdi på 820 mio. dollar.

Lige meget hvad forslår de beslaglagte værdier som en skrædder på et meget varmt sted. Madoffs svindelnummer nåede ved klimaks en værdi af hele 50 milliarder dollar.

borsen statistik bnt
Se også
- Dansk rigmand låner superyacht til Mary og Frederik
- Admiral Abramovich har fået sit flagskib
- De ejer verdens ti dyreste mega-yachts
Fakta
- Bernard Madoffs svindelnummer bestod i al sin enkelhed i at betale udbytte til eksisterende investorer med nye investorers indskud. - Bernard Madoff har fangenummer 61727-054 og sidder fængslet i Butner Federal Correctional Institution. - Bernard Madoff fik en straf på 150 år og dømt til at betale en erstatning på 170 milliarder dollar. - Bernard Madoff er stadig gift med Ruth Alpern Madoff og har børnene Mark Madoff (født 1964) og Andrew Madoff (født 1966).
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste