BilenBlasfemi eller sund fornuft? Lamborghinis topchef Stephan Winkelmann har over for tyske medier afsløret, at det italienske superbil-mærke i år 2015 indtager markedet med en hybrid-udgave af den lynhurtige Lamborghini Gallardo.
Dermed følger Lamborghini i samme lyse-grønne fodspor som rivalen Ferrari, der - sjovt nok - allerede forlængst har annonceret deres egen hybrid-superbil i 2015.
Fokus vil stadig være 100 pc. på bilens ydelse og kundens nydelse
Blasfemisk eller ej - den grønne bølge har ramt superbilernes ypperligste mærker midtskibs - hjulene skal fremover drives frem elektrisk, når farten er lav og V-10 eller V-12 motoren kun afbrænde oktan, når bilen skal folde sine kræfter ud på motorvejen.

Selv om miljøprofilen altså pudses gevaldigt af hos de hæderkronede benzinslugere, lover Lamborghini, at fokus stadig vil være 100 pc. på bilens ydelse og kundens nydelse, i al fremtidig produktion. Derfor barsler Lamborghini med to nye udelukkende baghjulstrukne bane-udgaver af legenderne Gallardo og Murcièlago.
Grøn Revolution
Lamborghini har for nyligt skåret emissionerne fra udstødningen med 18 pct. i den seneste udgave af benzin-Gallardoen gennem brug af konventionel miljøteknologi.

Og Winkelmann har udtalt, at han vil bruge over 50 mio dollar inden 2015 på at udvikle endnu mere miljørigtig produktion hos Lamborghini.
Hvad nu hvis rivalen Ferrari også først er den, der tør at gå helt elektrisk?
En 100 pct. elektrisk superbil, som f.eks Mercedes-Benz Gullwing, afviser Winkelmann dog at Lamborghini vil indlade sig med. Men hvad nu hvis rivalen Ferrari først er den, der tør at gå helt elektrisk?
















