BilenHvis "Sikkerhed" står øverst på din prioritetsliste lige over "Komfort", er det den nye BMW 7-serie High Security, du skal gå efter.
Tyskerne går med denne i alle vinkler skudsikre karet direkte efter de mange russiske, brasilianske og sydafrikanske forretningsmænd, som er trætte af tank-lignende HumVees og helikoptere, som sikker transport i verdens ofte voldsomme metropoler.
Automatisk ildslukningsudstyr og gas-alarme lukker selv for alle vinduer og luftindtag og aktiverer bilens eget luft-system
Som du nok allerede har gættet har BMW implementeret al tænkelig nyvunden teknisk finesse bag garantien om fuld sikkerhed, når de massive døre lukkes og bilens intelligente sikkerhedsystem tager styringen.

Rigtig skudsikker
Til forskel fra mange andre "skudsikre" biler, som kun sikrer døre og ruder, har BMW valgt at gøre hele kabinen reelt skud- og eksplosionssikker med specialfremstillede stål- og kevlarplader i døre, tag, karroseri, fronten og mellem bagagerum og kabine.

Desuden er alle kritiske samlinger hvor dørene og kølerhjelmen møder kabinen forstærkede med ekstra beskyttelse, så der ikke levnes nogle svage led i kæden.

Også undervognen er forstærket med stålplader for at kunne modstå "eksplosioner", om end garantien næppe dækker deciderede vejsidebomber a la Afghanistan. Alle ruder er af panserglas og forsynet med en hinde af polycarbonat, der hindrer glassplinter i at skabe kaos i kabinen.
Ved hjælp af skjulte mikrofoner, højttalere og headsets kan bilens passagerer kommunikere med hinanden og omverdenen selv i infernalsk larm.

Andre features byder på automatisk ildslukningsudstyr og gas-alarme, som lukker for alle vinduer og luftindtag og aktiverer bilens eget selvstændige luft-system, med ilt nok til alle passagerer.
BMW har været forudseende og kan til statsmænd på udebane tilbyde flagholdere på køleren og våben-skabe let tilgængelige for chaufføren og passageren.

















