BilenDen nye Toyota Avensis har næsten ingen fejl – og slet ingen følelser.

Et lidt skarpere skåret design, og en endnu bedre kvalitetsfornemmelse, som bilen med 112 pct. garanti nok skal leve op til i mange herrens år. Sådan bygger man videre på en solid succes som Toyota Avensis.

Kør den til service en gang imellem, så din mekaniker kan tjekke, at motorhjelmen ikke er rustet fast 

Den er ikke til at komme udenom som firma- og flådebil, og vedligeholdelsen er nem: Hæld noget brændstof på, når den lille viser nærmer sig nul og kør den til service en gang imellem, så din mekaniker kan tjekke, at motorhjelmen ikke er rustet fast. Toyotas tekniske kvalitet er veldokumenteret, og selv om alle mærker kan opleve fejl, så der er længe imellem dem her.

I kabinen kan man nyde et interiør i topkvalitet, selvom jeg ikke vil kalde det direkte lækkert. Et kæmpe handskerum og ditto midterrum mellem forsæderne øger brugsværdien. Bagsædet er et af de største i klassen, og på den testede stationcar-version med højeste T4-niveau får man et kæmpe panorama glastag som standardudstyr.

Bagagerummet er stort og dybt med ekstra rum i flere lag under gulvet. Per tradition fylder støddæmpertårnene godt op bagi, men det giver plads til store ru m bag dem og jævner bagagepladsen ud til en regulær størrelse.

Så langt så godt. Rent objektivt set med et målebånd i hånden er der ikke noget at komme efter. Men der er stadig ikke blevet plads til følelser i den nye Avensis. Her har man stadig oplevelsen af at være passager bag rattet, og det gælder selv i topversionen her med T4-udstyr og en 2,2-liter dieselmotor med 150 hk og automatgear.

Rent objektivt set med et målebånd i hånden er der ikke noget at komme efter. Men der er stadig ikke blevet plads til følelser i den nye Avensis 

I forhold til dagens bedste franske og tyske dieselmaskiner – eller for den sags skyld japanske Honda – virker den opdaterede motor ikke voldsomt imponerende. Gangkultur og lydniveau er ikke på højde med det, man burde forvente af verdens nu største bilproducent.

Den meget traditionelle automatgearkasse gør også sit til at mudre billedet, og den kan ikke anbefales, medmindre man er taxavognmand. Der er oven i købet skiftepaler bag rattet til manuelt skifte. Måske er det som en hilsen til VW’s fine DSG-gear med dobbeltkobling, men det virker helt malplaceret her.

Alt i alt gør det kørslen til en lidt flad fornemmelse, og så er vi tilbage til det med følelserne 

Alt i alt gør det kørslen til en lidt flad fornemmelse, og så er vi tilbage til det med følelserne. Skal det være Toyota i topklassen, så vælg hellere udgaven med 177 hk og manuelt gear, som er 10.000 kr. billigere. For der er jo lige det med prisen – hold nu fast: Testbilen er den dyreste i Toyota-programmet og listeprisen er 603.003 kr. Det er jo helt ude i skoven – også selv om den reelle pris er måske 80-100.000 kr. lavere i disse tider.

Handskerummet er kæmpestort, det samme er midterrummet mellem forsæderne, og det øger brugsværdien. Foto: Ole Joern/Red Star Photo

Retfærdigvis har bilen et rigtigt flot standardudstyr med bl. a. Bi-Xenon lygter, stort navigationsanlæg, parkeringssensor bag, nøglefri betjening, aktiv fartpilot med radar og kørebane-assistent.

Samme motor med manuelt gear fås dog også fra en listepris på 436.717 kr. Men skal der også et skud følelser og køreglæde med ombord, så bør man nok kigge i retning af den spændende og velkørende Honda Accord Tourer med en tilsvarende motor til samme pris.