BilenDen fornemmeste klasse inden for bilsporten, Formel 1, er i den dybeste økonomiske krise siden sporten fandt sin nuværende form tilbage i slutningen af 70’erne.
Det har fået sporten til at tænke helt nye tanker, der kan vende helt op og ned på den traditionsrige sport.
De fleste hold kører med sponsorkontrakter fra før finanskrisen satte ind. Når de bliver fornyet, venter der med stor sandsynlighed en kold tyrker
Formel 1 er verdens dyreste sport og har traditionelt været drevet frem af en perfekt blanding af bilkoncernernes selvglæde og behov for profilering, kombineret med tv-stationernes underholdningskrav.
Men i takt med finanskrisens udbredelse til også bilindustrien er behovet for at bruge om mod 1 mia. kr. om året på to biler stærkt formindsket.
I løbet af vinteren var sporten tæt på at miste tre hold og dermed seks biler, så der kun ville være stillet sølle 16 biler til start. Flere hold var lukningstruede, og Honda valgte helt at forlade Formel 1 og sætte sit F1-hold til salg.
Brawn-teamet er sæsonens store vinder i Formel 1. Jenson Button fører den samlede stilling og vandt i sidste weekend i Barcelona foran holdkammerat Ruben Barrichello, der også er nummer to samlet
Max Mosley: Sporten kan leve uden Ferrari
Også Toyota og Renault hang ifølge analytikerne med udstødningen i asfalthøjde. Det lykkedes dog alle hold at komme ud af de umiddelbare problemer og stille til start i årets første løb i Australien.
Problemer gnaver
På overfladen synes alt dermed godt. Alle hold kører, og tre hold, herunder Brawn-holdet, har endda overrasket ved en ny tolkning af reglerne, der har gjort deres racere markant hurtigere.
Groft sagt har de tre hold fundet en smart måde at fordele slipstrømmen efter racerne på, der gør dem en del hurtigere end konkurrenterne. En teknologisk udvikling, der bestemt ikke har gjort sporten mindre interessant, da de tre hold normalt lever en tilværelse i bunden af tabellen.
FIA har stillet et forslag om begrænsning af udgifterne til Formel 1, der kan ryste sporten i sin grundvold
Honda-holdet, som blev købt af dets sportschef Ross Brawn og nu kaldes Brawn-holdet, har endda skabt en vaskeægte sensation, i og med at førstekører Jenson Button har vundet fire af de første fem løb i år. Intet nystartet hold har gjort det kunststykke før.
Hemmigheden bag Brawn-holdets succes er ikke mindst, at de har redesignet bagenden af raceren, så slipstrømmen bliver mere effektiv
Men lige under overfladen af tilsyneladende ro ligger der meget dybe panderynker. De fleste hold kører med sponsorkontrakter fra før finanskrisen satte ind. Når de bliver fornyet, venter der med stor sandsynlighed en kold tyrker.
Samtidig er de tunge bilkoncerner i knæ, og direktionerne rundt om i Europa og Asien har fortsat øjnene rettet stift mod udviklingsomkostningerne.
Nye regler
De voldsomme udgifter har indtil i år betydet, at kun de ekstremt kapitalstærke hold reelt kunne vinde en Formel 1-sæson. Men også her blæser nye vinde. Formel 1’s højeste organ, Federation Internationale de l’Automobile (FIA), har stillet et forslag om begrænsning af udgifterne til Formel 1, der kan ryste sporten i sin grundvold.
FIA’s idé er, at Formel 1-holdene kan vælge mellem to finansieringsmodeller.
De kan enten acceptere »kun« at bruge 40 mio. pund om året på deres team. Til gengæld får de en række lempelser fra de ellers meget strenge regler. Eller de kan bruge lige så mange penge, de vil. Men skal så til gengæld overholde de strenge krav.
'Solkongen' Bernie Ecclestone (th.) diskuterer Formel 1 sportens fremtid med Brawn-teamets hovedsponsor, rigmanden Richard Branson (midten) og Christian Horner,teamchef for red Bull Racing (tv.)
FIA og ejeren af de kommercielle rettigheder til Formel 1 og dermed også sportens solkonge, Bernie Ecclestone, har vejret økonomisk morgenluft med den nye regel. Der står nemlig ikke mindre end fire nye team parate i kulisserne til Formel 1, hvis reglerne bliver ændret. De fire hold er USF1, Prodrive, Lola og Isport. Og fire nye hold betyder flere seere, ikke mindst i USA, hvor sporten har haft svære vilkår.
Rimelig udgift
For de fire hold er det netop afgørende, at man kan deltage i Formel 1 med en rimelig udgift og en rimelig chance for at »være med fremme«, altså køre om podiepladser.
For at give plads til i hvert fald hovedparten af de interesserede, har FIA hævet det maksimale antal af racere fra næste år fra 24 til 26, hvor der i dag er 20. Det giver plads til tre nye hold (hvert hold stiller med to racere), som igen kan gå han og gøre Formel 1-sæsonen 2010 til en af de mest interessante, siden sporten startede tilbage på den britiske bane Silverstone i maj 1950.
Dukker der 26 racere op til 2010-sæsonen, vil det samtidig være det største antal, siden man i 1996 indførte en regel om, at den langsomste racer ikke måtte være mere end 7 pct. langsommere end den hurtigste under kvalifikationen.
Tilmeldingen til den nye sæson skal ske inden 29. maj, og FIA vil offentliggøre startlisten for 2010 12. juni.
Modstand
I realiteten vil de nye regler dog splitte Formel 1 op i to divisioner. Dermed risikerer Ecclestone også at smide barnet ud med badevandet.
Barnet er i denne sammenhæng de etablerede team som Ferrari og Williams, der har advaret mod et Formel 1 med to regelsæt. Begge hold har gjort voldsom modstand mod de nye regler. Og reaktionen fra FIA’s topmand Max Mosley, der har været Ecclestones samarbejdspartner gennem årtier, har været opsigtsvækkende hård.
»Sporten kan leve uden Ferrari,« siger han til Financial Times.
Ferrari skal nu nok være at finde på banen til næste år. Men det kan tage mange år, før de etablerede hold igen er med i toppen af Formel 1.
