Como-søens solbeskinnede bred bød på bil-afsløring af de mere ekstravagante.

29.04.2009 tekst: Boris Gullev foto: Omni Auto

Hør brølet: One-77 endelig afsløret

Bilen(Opdateret 29/4 12:55) Her får du de allerførste billeder og det allerførste brøl fra den nu helt færdige, britiske superbil fra Aston Martin kaldet One-77.

De i alt 77 eksemplarer på verdensplan er udsolgt - det til trods for en prisseddel på 1,2 millioner pund - uden afgifter. Indtil nu er der kun blevet udstillet overfladiske koncept-modeller på motor-shows'ne i Paris og Geneve.

Men under weekendens Concorso d’Eleganza event ved Como-søen i Italien blev der knipset løs, i begejstring over at se den ægte vare - med fungerende interiør og potent motor.

Hør brølet fra One-77:


Læs også:
Aston Martins mest potente nogensinde
En Aston Martin til Kong Midas


Lyset bagtil er blevet til en bugtende rød tråd

Den britiske superbil har det seneste år - takket være monumental markedsføring - indtaget verdensscenen og opnået status som verdens dyreste bil.

Samtidigt er rivalen Bugatti Veyron, der var den første serieproducerede supersportsvogn, som klarede 400 km/t i topfart, blevet slået af pinden rent opmærksomhedsmæssigt.


Selv om One-77 ikke slår Veyron'en på racerbanen, er Aston Martins bud på en superbil også pakket med rå kraft. En 7,3 liters V12 motor giver bilen 700 hestekræfter.

Som ejer kan man få specialdesignet stort set alt på bilen - fra gearboks til interiør-detaljer. Og sæderne kan man endda få specialsyet til at passe individuelle kropslige kurver.

One-77 kommer først på gaden i 2010 - så først der får man de 77 allerede solgte superbiler at se på de europæiske motorveje.

Se alle de flotte billeder af One-77 i billedserien herunder:

Billedserie

borsen statistik bnt
Type
Sportsvogn
Mærke
Aston Martin
Model
One-77
Årgang
2009
Se også
- Legendarisk Formel 1 Ferrari til salg
- Porsche Panamera tog elevatoren til 94. etag
- Her er de ti bedste biler i 2009
Fakta
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste