BilenVerdens førende motorjournalister har valgt disse tre biler som verdens bedste på markedet i 2009. Når præstationer, sikkerhed, design, pris og miljø tages i betragtning er bladsmørernes internationale vinderbil den nye Golf VI.
Nummer to og tre blev Ford Fiesta og Toyota iQ.
Arrangøren, 2009 World Car of the Year, er en uafhængig non profit-organisation af motorjournalister fra over 25 lande (endnu ingen jurymedlemmer fra Danmark), der de sidste seks år har uddelt denne prestigefyldte og troværdige pris.

Golf VI er den bedste bil på markedet i 2009
De halvt hundrede motorjournalister fra verdens førende medier gav følgende karakterer til de 12 bedste kandidater - under revisionsfirmaets KPMG's vagtsomme øje:

Jurymedlemmerne gav blandt andet Golf VI disse ord med på vejen:
"Monteret på et enestående chassis er denne VW mere rafineret end rivalerne, specielt når man er på landevejen. Vind, vej og motorstøj er minimal og det gør Golfen til en afslappende langdistance-makker."
Ifølge VW er der foreløbigt blevet solgt 26 mio. Golf-modeller i hele verden. De forrige års vindere af World Car of the Year var Mazda2/Mazda Demio i 2008, Lexus LS460 i 2007, BMW 3-serien in 200 og Audi A6 i 2005.

Toyota IQ scorede højt hos motorjournalisterne fra Europa, Asien og USA
Læs Børsens anmeldelse af Toyota IQ

















