Rent køremæssigt er der ikke nogen stor forskel mellem de aktuelle Insignia- modeller og den nye Sports Tourer.

7.04.2009 tekst: Jens Peter Lange foto: Jens Peter Lange

Flot, flottere, Opel

BilenÅrets bil i Europa udvides nu med en elegant stationcar-version, Insignia Sports Tourer.

Det er faktisk vældig synd for Opel. Efter årtier med kedelige og uinspirerende bilmodeller lykkes det langt om længe at kreere – og her mener vi kreere, ligesom når Karl Lagerfeld skaber en flot balkjole – en utrolig smuk og flot stationcar. Desværre kan vi ikke lade være med at tænke på, om denne bil kommer for sent for Opel.

Men lad os lege tanken, at der hverken er krise i verden eller hos Opel, og lad os koncentrere os om den nok mest spændende Opel-nyhed i dette årtusinde.

Designet har bestemt ikke lidt under denne forøgelse 



Allerede da vi første gang kørte den nye Insignia sedan til den internationale præsentation sidste år, var vi vældig imponerede over bilens design. Nu har undertegnende haft mulighed for at se bilen i Genève forleden og her haft fornøjelsen af at køre nyheden i Taunus-bjergene omkring Frankfurt i Tyskland.

Testruten begyndte over et længere stræk på motorvejen, og inden vi kunne sige Insignia Sports Tourer, viste speedometeret 160 km/t. Testbilen har en 2-liters turbo benzin-motor med 220 hk, der lider af en smule turbotøven, men på motorvejen makker den bare ret, inden den taber pusten ved ca. 230 km/t. Opel oplyser, at topfarten er 236 km/t, så der skal noget af et tilløb til for at nå dette.


Hvem ville have troet, at Opel en dag vil kreere en sådan flot bil. Vi håber kun, at den ikke kommer for sent.

Senere bytter vi testbilen til den nye 1,6-liters turbo benzin-motor med 180 hk, der ikke gør det meget dårligere end formiddagens testbil.

Akselafstanden er identisk med sedan/hatchback-modellen, men på grund af en smart designløsning af bagklappen, der åbner meget bredt og meget højt, er stationcar-varianten af Årets bil i Europa 2009 otte cm længere.

Designet har bestemt ikke lidt under denne forøgelse, men desværre er bagagerummet – op til 1560 liter – meget dybt, hvilket unægtelig må give problemer for små personer at nå hele vejen ind. Dog har Opel løst denne problematik ved muligheden for at hænge poser eller små tasker på kroge i siden af bagagerummet – en fornuftig løsning.

I modsætning til fire- og fem-dørs modellerne er merprisen for en Sports Tourer 17.000 kr., hvilket ikke er en forkert prissætning for den elegante stationcar.

I forbindelse med introduktionen i Danmark den 25.–26. april tilbydes også i en begrænset periode et indbygget radio/cd/navigationsanlæg med en stor farveskærm til under 20.000 kr.

Billigste Insignia Sports Tourer er modeller med en 1,8-liters benzinmotor og 140 hk til 326.900 kr.

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Opel
Pris
436.900 Kr.
Model
Insignia
Årgang
2009
Se også
Årets bil - næsten for meget af det gode
Begyndelsen til noget stort fra Opel
Den lille frække bliver frækkere
Fakta
Tekniske data Testbil: Insignia Sports Tourer Edition Turbo Introduktion: 25.-26. april Pris: 436.900 kr. Motor: R4, turbo, 1998 ccm 0-100 km/t: 7,9 sek. Topfart: 236 km/t Forbrug blandet: 11,2 km/l CO2: 209 g/km
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste