BilenDe gamle Porsche-folk kniber sig stadig i armen. Midt i Stuttgart-området, hvor personligheder som Karl Benz og Gottlieb Daimler for næsten 130 år år byggede om kap på deres første automobiler, står nu et af de flotteste bilmuseer i hele verden.

Og midt på facaden står der Porsche henover et grandiøst tempel, der nu er fyldt med alle mærkets højdepunkter gennem tiderne.

Omvæltningen har været enorm fra truende fallitbo til et automotivt power house 

Det er ikke bare et nyt og superflot museum, Porsche har fået sig. Det er også en markering af en helt ny epoke for Porsche som supermagt i bilverdenen. Og samtidig er det et symbol på en helt ny selvforståelse internt i organisationen.

»Porsche er vokset ud af garagen,« som en af de ældre, betroede medarbejdere udtrykker det, mens blikket glider rundt i de hellige haller, og tankerne glider tilbage. Og vi skal såmænd ikke mere end et dusin år tilbage til midten af 90-erne, før situationen var en en helt anden og langt mere alvorlig.

917-racerne med op til 1200 hk er fascinerende historie.

De glade yuppie-tider var endt som fattig-80’erne, og Porsche var hårdt ramt på både image og økonomi. Men mærket overlevede mod alle odds. Først takket være den lille Boxster-model og siden var firehjulstrækkeren Cayenne det store trækdyr opad kurverne, som bare steg og steg for både salg og indtjening. Omvæltningen har været enorm fra truende fallitbo til et automotivt power house, der nu kontrollerer Europas største bilproducent Volkswagen og verdens trediestørste lastbilproducent, Scania. Deén transformation på ganske få år er en af de mest imponerende erhvervshistorier i nyere tid.

Sympatisk filosofi

Porsche er flyvende, og det gælder næsten også bogstaveligt talt for det nye museum: Let, luftigt og svævende over jorden på tre store søjler. En af dem med indbygget bilelevator, for hvis der noget, Porsche aldrig giver køb på, så er det den sympatiske filosofi, at biler er skabt til at køre i. Og det gælder selvfølgelig også for højglanspolerede klenodier på et museum.

Verdens første hybridbil – elmotorer i hjulnavet.

Derfor er alle biler også køreklare. Der skal bare hældes benzin i tanken og lidt strøm på batterierne – så drøner de ud i det fri.

»Det er her et rullende museum, og alle biler roterer i en løbende udskiftning – eller kommer ud for at blive luftet i klassiske løb som det italienske Mille Miglia,« lyder parolen.

Et andet og mere iøjenfaldende træk ved museet er den meget enkle opbygning uden tingel-tangel. Store hvide flader og små diskrete podier, hvor bilerne møder tilskueren i øjenhøjde.

»Vi ville ikke lave et automotivt Disney-land ud af det her. Der er meget bevidst sigtet efter neutrale omgivelser, hvor det er de fritstående biler, der er i centrum. Det handler ganske enkelt om fokus på det vigtigste,« lyder forklaringen.

Klar til start

Og Porsche ville jo ikke være Porsche, hvis ikke fabrikkens museum også havde stor DNA-streng af motorsport bygget ind i grundkonstruktionen. Derfor ligner mange af opstillingerne den såkaldte start grid til et motorløb, hvor bilerne holder i rækker forskudt bag hinanden.

En Porsche kan nok ses, også på museum. Men den er først og fremmest skabt til at køre – og blive kørt hårdt. 

Via indgangen med reception og billetsalg ledes man op en enormt lang rulletrappe til hjertet af museet, hvorfra der går et spiralformet »gadenet«, der leder gennem historien med muligheder for smutveje. Man starter kronologisk i dét man kan kalde Porsches første fase, som konstruktionsbureau for andre fabrikker. Den blev indledt med noget, man i dag ville kalde en af verdens første hybrid-biler helt tilbage i 1900. Her byggede den unge Ferdinand Porsche el-motorer ind i hjulnavet på en Lohner-Porsche bil, der vakte stor opsigt, og samme år slog han yderligere sit navn fast ved at udvikle en firehjulstrukket racerbil.

Diesel er ikke nyt for Porsche – se bare denne traktor.

Gennem 20-erne og 30-erne udviklede og byggede han bl.a. legendariske kompressor-racerbiler for Daimler, et bæst af en 16-cylindret centermotorvogn for Auto Union (senere Audi) samt ikke mindst en vis Volkswagen Type 1, den klassiske Folkevognsboble, som efter Anden Verdenskrig blev verdens mest producerede bil.

At Porsche spændte vidt ses af den Porsche Type 360 Cisitalia, som han byggede for en italiener i 1947. Prototypen havde en 12-cylindret kompressormotor på bare 1.493 ccm, men en ydelse på 385 hk (!), og en topfart på 300 km/t (!!). Bilen kom dog aldrig til start på grund af lommesmerter hos kunden, og det har nok reddet en del menneskeliv.

Porsche nr. 1 million blev skænket til Stuttgart politi.

Hvis man iøvrigt har det indtryk, at Ferdinand Porsche var en særdeles aktiv herre langt op i pensionsalderen, skyldes det ikke kun egen livskraft. Navnet gik i arv til både hans søn, Ferdinand Anton (kaldet »Ferry«) og førstefødte sønnesøn, Ferdinand Alexander. Grundlæggeren selv døde i en alder af 75 i januar 1951, men hans navn levede videre med den første sejr i 24 timers Le Mans løbet samme sommer. En markant sejr for det unge mærke.

Klassikeren...

I 1948 var det nemlig blevet tid til prototypen for den første Porsche-bil under eget navn, Porsche »Nummer 1«, den klassiske 356. Den gik i serieproduktion i 1950, hvor Porsche vendte »hjem« til Stuttgart-forstaden Zuffenhausen efter seks års eksil i østrigske Gmund på grund af krigen.

356-modellen var bygget efter et princip, som Ferdinand Porsche havde lært i datidens racerløb, ikke mindst det klassiske Targa Florio på Siciliens krøllede bjergveje: Let, men stærk. Det handlede ikke om bare at bygge den største og kraftigste motor, men om at konstruere i letvægt, og det er den historie Porsche også gerne vil fortælle om dagens biler.

Porsche har skam også kørt rally med den heftige 959.

Museet byder selvfølgelig på hele historien med Porsches egne biler fra 1948 og frem til idag, og en lang række af de legendariske 917-racere er selvfølgelig også linet op. Ikke mindst Porsche 917/30 der med sin V12 turbomotor på 1200 (!) hestekræfter var så suveræn i den amerikanske Can Am serie, at reglement til sidst måtte ændres.

...og nyklassikeren

Nyklassikkeren 911 Turbo er også linet op i alle generationer, lige fra de første dræbermaskiner - hvor det pludselige turbotryk ofte blev det sidste minde for selv erfarne chauffører, hvis det kom midt i et sving – til dagens nærmest klinisk effektive køremaskiner.

Man kan også få et skræmmende kig på indtil flere Porsche med politiskilt. Det gælder blandt Porsche nr. 1 million, der blev foræret til Autobahn Polizei i Stuttgart, der aldrig havde huller i vagtplanen for dén bil.

Ingen bilmuseum uden lyd, så Porsche har selvfølgelig også bygget nogle lyttefelter, hvor man kan nyde alle modellerne starte op og accelerere væk. Og de historisk interesserede kan fordybe sig i et stort bibliotek, hvor hele Porsches virksomhedsarkiv står åbent til fri afbenyttelse for historikere, journalister og andre interesserede.

Der er det hele på det nye museum. Og selvom de ældre Porsche-folk måske føler sig som Jeppe, der er vågnet op i baronens seng, så er det befriende at mærke, hvordan ikke engang de nye tider rokker ved gamle Ferdinands grundholdning:

En Porsche kan nok ses, også på museum. Men den er først og fremmest skabt til at køre – og blive kørt hårdt.