30.01.2009 tekst: Kurt Henriksen

Audi A6 - Et format der holder

BilenFlot og harmonisk har den været lige fra introduktionen af den nye model i 2004, så heldigvis er der pillet med nænsom hånd under ansigtsløftningen af Audi A6.

Den store single frame front, som fik sin debut på A6 (efter tyvstart på den tolv-cylindrede A8) har såmænd vist sig at holde designmæssigt endnu, så her er kun justeret en smule.

Teknisk er den største nyhed ved opdateringen en ny, tre-liters kompressormotor med 290 hk 



Udseendet virker stadig meget harmonisk hele vejen rundt, og bagpå har et nyt lygtedesign med LED-teknik givet et ekstra lille pift. Også på A6 vækker baglygterne nu mindelser om verdens mest kopierede af slagsen, nemlig dem på Henrik Fiskers Aston Martin-modeller. Ikke noget dårligt valg, og de vandrette linjer letter hele bagdelen på A6, som i forvejen er særdeles veldrejet.

Indvendigt er der kun sket små opdateringer, som man opdager undervejs. I den store version af info-systemet er betjeningen desværre blevet en smule mere kompliceret, men i denne grundversion fungerer det stadig fremragende.

Detaljer opdateret

Opdateringen gælder detaljer som f. eks. indstilling af sædevarme. Tidligere skiftede hele skærmen til kontrolpanel for varmetrin, når man rørte ved knappen, nu popper der et mindre, gennemsigtigt vindue op ude i siden, så der f. eks. ikke spærres for navigationskort. Små fine justeringer, der virker.


Audi A6 har stadig klassens mest lækre interiør.

Teknisk er den største nyhed ved opdateringen en ny, tre-liters kompressormotor med 290 hk, der skal forsøge at tage kampen op med de fine twinturbo-motorer fra ærkerivalen BMW. Den prøvede vi under den internationale præsentation, så testbilen her er en mere danskervenlig version, 2,8 FSI med 190 hk.

En rigtig fin V6-er, der nu er basismotor blandt de seks-cylindrede, hvor den 2,4 liters model er udgået. Seks gear er standard, men testbilen her kører med Multitronic automatgear, som heldigvis også har fået en overhaling.

Den tekniske fidus ved Multitronic er jo, at det er et trinløst »milliongear«. Dermed arbejder motoren altid i sit mest effektive område, men det er også effektivt til at dræbe køreglæden.

Har klassens mest lækre interiør og den mest attraktive pris for en stor, komfortabel motor 



Man har stadig en noget flad fornemmelse i den almindelige Drive-stilling, men i Sport-mode er der nu lagt syv kunstige trin ind mod tidligere seks, og styringen er tilsyneladende programmeret til at simulere VW-koncernens fine DSG-gear. Det virker ret overbevisende. Og hvis man er en af den slags typer, der elsker at køre bil, men ender i en Audi Multitronic, så redder det dagen.

Personligt ville jeg bruge de 45.000 ekstra på andet udstyr ved at vælge udgaven med seks manuelle gear, der bare kører i smør. Så er grundprisen helt nede på 562.766 kr., og det er faktisk en meget rimelig pris for en stor V6-limousine. Både i forhold til Audis egen og noget mindre A4 og til den noget dyrere BMW 5-serie med sammenlignelige motorer.


Forfra ligner Audi A6 stort set sig selv

I forhold til den sidste har den fine Audi A6 dog stadig sine svagheder. Det er stadig ikke lykkedes at få buk med tendensen til nikkeri i karrosseriet på nogle ujævnheder, og brændstofforbruget ligger stadig en tak højere.

Det er dog ikke noget afgørende i en elegant bil, der stadig har klassens mest lækre interiør og den mest attraktive pris for en stor, komfortabel motor.

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Audi
Pris
562.766 Kr.
Model
A3
Årgang
2009
Se også
- Frisk pust til Audi A6
- TV Action: Topmøde i Audi-land
Fakta
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste