BilenJeg havde egentligt aldrig ikke tænkt over, at Buell-navnet ligger snublende tæt på det engelske udtryk for en tyr. I hvert fald ikke bevidst.

Og når nu det amerikanske stilikon er opkaldt efter fabrikkens stifter Eric Buell, der trisserrundt med et glad smil her under præsentationen af hans seneste udspil, så ved man også, at ligheden ikke bare et marketingtrick.

Den store Buell stanger, så det mærkes 

Men associationen rammer plet med den spritnye Buell 1125 CR. De sidste bogstaver står for Café Racer, men der er nu mere rodeo end Ripasso over det markante design. Enorme luftindtag skyder frem som et par spidse horn på hver side af tanken og indrammer de onde øjne under en kraftig pande, der glider over i en tyrenakke af en tank.

Visuelt ligger vægten langt fremme som på en muskuløs tyrekrop, og det gør den også fysisk, fordi motoren ligger langt fremme.

Otte-stemplet caliber griber om den enorme perimeterskive, der er monteret direkte på fælgen. Masser af bid, men svær dosering.

Buells nye streetfighter baserer sig på sportsmaskinen 1125 R, der blev lanceret for et års tid siden, men udseendet er i mine øjne noget mere heldigt uden den store kåbe. Motoren er en voldsom V2-er på 1125 kubik, der for første gang hos Buell er vandkølet.

Det hænger sammen med, at mærket traditionelt har været Harley-Davidson-motorer i et sportsstel, men selvom fabrikken nu er et helejet datterselskab af Harley, er maskinen her købt ind hos østrigske Rotax. Ydelsen er mægtige 148 hk til en tørvægt på 170 kg, så den store Buell stanger, så det mærkes.

Letkørt maskine

Trods de mange kræfter er det en nogenlunde letkørt maskine, hvor de store kræfter udvikles uden de store vibrationer og sendes rykfrit af sted via en god seks-trins gearkasse og remtræk til baghjulet. Drejningsmomentet er voldsomt i den storeV2-er, der nemt sender cyklen på baghjulet, men ikke så uvarslet voldsomt som på de traditionelle Buells med ultrakort akselafstand.

Forgaflen er også knap så stejl, men den gode styrevilje er bevaret, og det er fascinerende, så hurtigt cyklen kanvippes fra side til side.

Bemærk de enorme luftindtag på hver side. Spejlene med indbygget blinklys ser godt ud, men er for korte til en mand med skulderpuder i dragten.

Præsentationen foregik primært på bane en råkold efterårsdag syd for Berlin, hvor den nye Buell kunne vise sit potentiale mellem regnbygerne. Affjedringen er til den meget hårde side, som gør sig godt på en jævn bane. Men en landevejstur ved anstændig hastighed viser, at det koster komfort i hverdagen, medmindre man som kører belaster både badevægt og gashåndtag hårdt.

Som altid er bremsesystemet en vigtig dna-streng for Buell, så på forhjulet har 1125 CR selvfølgelig også den enlige, kæmpestore bremseskive, der er monteret på fælgkanten. Og som altid er der masser af bid, som til gengæld er svær at dosere præcist.

Instrumenthus og flere detaljer i finishen lever ikke helt op til prisklassen på knap 230.000 kr.

Siddestillingen fungerer bedst med den høje udgave af styret, som giver den rigtige streetfighter-følelse og det gode overblik i bytrafik. Der kan også leveres et lavt gedebukke-styr, som egner sig bedst til banekørsel, men efter min mening ikke rigtigt passer til cyklen.

Uanset hvad så er der mange fede designdetaljer at gå på opdagelse i.

Masser af kant

Buell 1125 CR er for dem, der søger en speciel cykel med tonsvis af kræfter og masser af kant. I sin fremtoning en streetfighter til lyskryds-ræs, men med evner til langt mere, når vejen svinger, hvis ellers køreren tør rive den lidt rundt i næseringen. Den er nærliggende at sammenligne med Suzuki B-King, som er endnu kraftigere, men måske også lidt for poleret for de slemme drenge. Og Ducati ligner rendyrket mainstream i sammenligning med den frække, amerikanske outsider.

Målt på den led er listeprisen på 227.126 kr. ikke helt skæv. Hvis altså man kan og tør leve med at få en grovkornet tyr i garagen.