BilenAerodynamik har jo ikke just været Volvos spidskompetence – især når man kommer 90’er-volvoernes kubistiske kasser i hu.
Men nu har Volvo som den første bilproducent i verden investeret 20 mio. euro i en højteknologisk vindtunnel, som kan simulere luftens forløb rundt om bilen og derved skabe langt bedre brændstoføkonomi og dermed mindre forurening.
Vi har allerede succesfuldt reduceret luftmodstanden i den nye Volvo C30 med mere end ti procent
Propellen er 8,15 meter i diameter og de ni blade er lavet af carbon-fibre og Volvo kan nu teste bilmodeller på et overdimensioneret 'løbebånd' for biler, som kan nå hastigheder op til 155 km/t.

Dette system vil ifølge Volvo mere effektivt kunne måle bilens aerodynamik i praksis end hvis bilen blot stod stille i tunnellen. Bilers undervogn og dæk står nemlig for over halvdelen af gnidningsmodstanden mod luften.
"Vores nye vindtunnel er designet til præcist at imitere luftens vej under, over og omkring bilens karroseri, når den er i fart. Vi har allerede succesfuldt reduceret luftmodstanden i den nye Volvo C30 med mere end ti procent”, siger Tim Walker – Volvos ekspert i aerodynamik.

















