23.09.2008 tekst: JENS PETER LANGE foto: Jens Peter Lange

Audi A4 – stilfuld nummer to

BilenAudi lancerede den nyeste A4-generation i slutningen af 2007. I modsætning til sin forgænger er den nye A4 vokset en hel del. Både i længden og i bredden er der lagt adskillige millimeter til, mens højden dog er uændret.

Audi A4 blev nummer to i Børsens store test af jobbiler.

Mens en A4 måler 4,7 meter i længden, er alle andre biler i testen bortset fra en Avensis og en BMW 320d mellem 20 centimeter og 120 centimeter længere.

Til trods for vokseværket i forhold til den tidligere model, er den nye A4 ikke blevet tungere end tidligere. Grundmodellen vejer rundt regnet 10 pct. mindre end før, men fordi der er kommet mere standard udstyr på listen, er egenvægten så godt som identisk med tidligere.

Til gengæld har en A4 nok klassens bedste finish i kabinen, der samtidigt også er ergonomisk uden at være alt for kedeligt 



Motoren er en 2-liters TDI med 143 hestekræfter samt en effekt på 320 newtonmeter. En sekstrins manuel gearkasse er standard nu om dage, og det er glædeligt at konstatere, hvor præcist gearskiftet er i en A4.

Starter man motoren, er man i tvivl om, hvorvidt det nu virkelig er en dieselmotor, der er på arbejde. Motoren har også et helt ensartet moment-forløb, hvilket er en fornøjelse i bytrafikken og ude på landevejen.


Eftersom en A4 ikke er den største bil, er pladsforholdene også mindre i forhold til mange andre af dens kolleger. Til gengæld har en A4 nok klassens bedste finish i kabinen, der samtidigt også er ergonomisk uden at være alt for kedeligt.

Et andet pluspoint er kørestillingen, der kort og godt kan beskrives som perfekt. Og til sidst skal det også nævnes, at til trods for de kompakte indre mål er der langt til at få klaustrofobi.

Køreoplevelsen efterlader et godt indtryk, men styringen er efter vores mening en anelse for stram. Det er dog muligt at bestille en A4 med servotronic til ca. 5000 kr., hvorefter styringen er netop, som de fleste ønsker det – letgående i bytrafikken og når der skal parkeres, men mere stram ved højere fart på landevejen eller motorvejen.

En A4 udstråler stil og høj kvalitet og har uden tvivl også et image, som mange gerne vil identificere sig med 



Audi har rykket forakslen lidt frem – eller motoren lidt længere tilbage om man vil – hvilket gør, at den nye A4 ikke er nær så næsetung som tidligere. Dette er et af midlerne til at minimere et ellers ikke ukendt Audi-fænomen: understyring.

God på rejsen

Til trods for at Audi er på jagt efter en god køredynamik, er opsætningen ikke benhård, men forsat meget komfortabel, hvilket gør en A4 til en god rejsekammerat.

Elgtesten klarede A4’eren uden anmærkning – den maksimale hastighed var 70 km/t, men vi havde nok forventet, at Audien kunne have taget den dobbelte undvigemanøvre en tand hurtigere.

En A4 udstråler stil og høj kvalitet og har uden tvivl også et image, som mange gerne vil identificere sig med. På minussiden er den høje pris på 452.422 kr., hvilket gør en A4 til den næstdyreste på dagen – kvalitet har som bekendt sin pris.

Første gang offentliggjort i Børsen Weekend fredag den 12. september 2008

borsen statistik bnt
Type
Personbil
Mærke
Audi
Pris
452.422 Kr.
Model
A4
Årgang
2008
Se også
Her er Danmarks bedste jobbiler 2008
Fakta
1. Skoda Superb 2.0 TDI Elegance 2. Audi A4 2.0 TDI Motor, Volumen: R4, 1968 cm3 0-100 km/t: 9,4 sek. Tophastighed: 215 km/t Forbrug: 18,2 km/l Egenvægt: 1460 kilo Priser fra: 394217 kr.(A4 1,8 TFSI, 120 hk) 3. Mazda 6 2.0 DE Advance 4. VW Passat 2.0 TDI Sportline 5. BMW 320d 6. Ford Mondeo 2.0 TDCi Trend 7. Honda Accord 2.2 i-DTEC Elegance 8. Citröen C5 HDI 138 Dynamique 9. Renault Laguna 2.0 dCi Dynamic 10. Toyota Avensis 2.0 SOL Plus
Børsen Weekend
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste