Porsche-fans kan kombinere det nye gear, PDK, med Sport Chrono Plus og Launch Control. Resultatet er en acceleration fra 0-100 km/t på blot 4,3 sekunder.

9.06.2008 tekst: Boris Gullev foto: Porsche

Top-gearet paillet fra Porsche

BilenPorsche antænder sensommeren med fire nye Porsche 911-modeller med nyt gearsystem, mere kraft og mindre forbrug.

De nye 911 modeller – 2 coupér og 2 cabrioleter – har det klassiske baghjulstræk, men byder på mere dynamik og power takket være de nye boxer-motorer på henholdsvis 3,6 og 3,8 liter.

Det er første gang en Porsche sportsvogn introduceres med direkte benzinindsprøjtning, og en valgbar gearkasse med dobbeltkobling (PDK).

Lavere forbrug

De nye teknologier forbedrer de gennem årtier velkendte toppræstationer, lover Porsche, der med Porsche 911 Carrera Coupé med PDK opnår et brændstofforbrug på 9,8 liter pr. 100 km.

Også Porsche 911 Carrera med 3,6 liter motor har fået tilført ekstra kræfter via yderligere 20 HK, der bringer sagen op på en maksimal ydelse på 345 HK.

Forbedringerne i Porsche 911 Carrera S er med sin 3,8 liter motor til at føle på, for med ekstra 30 HK opnås der 385 HK. Porsche 911 Carrera S Coupé har således en topfart på lige over 300 km/t.

Afgørende fordel

Porsche udviklede gearsystemet med den dobbelte kobling, PDK, for 25 år siden til motorsport, hvor det var en fordel at kunne skifte gear uden at slække det mindste på grebet eller trækkraft og uden nogen form for afbrydelse mellem gearskiftene.

Kørerne kunne således accelerere bedre end konkurrenterne og samtidig holde begge hænder på rattet - også under selve gearskiftet.

Den nye generation af Porsche 911, der kører på markedet 3. august, har udover et designløft fået flere nye kendtegn såsom nye lygter med LED-teknologi og bixenon forlygter, der er standard på alle nye Carrera modeller.

borsen statistik bnt
Type
Sportsvogn
Mærke
Porsche
Pris
2.000.256 Kr.
Model
Carrera
Årgang
2008
Se også
- Se billederne af den nye Ferrari
- De sikreste luksusbiler i 2008
- De røde Ferrari-heste får et føl
Fakta
- Alle nye Carrera-modeller sluger betydeligt under 11 liter pr. 100 km, hvorved CO2-udslippet reduceres med op til 15%. Nyt gearssystem: - En Porsche 911 Carrera Coupé udstyret med PDK accelerer fra 0-100 km/t på 4,5 sekunder, hvilket er 0,2 sekunder hurtigere end med manuelt gear. - I den nye generation af Porsche 911 kan sportsvognene for første gang leveres med Porsche-Doppelkupplung (PDK), som er ekstraudstyr. - PDK råder over 7 gear og kombinerer den kørekomfort, en automatgearkasse giver, med en racing gearkasses dynamiske gearskift. - Desuden har det nye system en automatisk funktion, hvorfor den således erstatter Porsche Tiptronic S i modellerne Carrera og Carrera S. Takket være det optimerede og adaptive skifteprogram forbedrer PDK accelerationen og reducerer forbruget. - Pris for 911 Carrera (inkl. danske afgifter, moms): Fra kr. 1.758.348,- - Pris for 911 Carrera S (inkl. danske afgifter, moms). Fra kr. 2.000.256,-
 

Find artikler:

Find artikler
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste