21.04.2008 tekst: Boris Gullev foto: Scanpix

Ny Audi SUV med lækker dansk lyd

BilenTo stærke mærkevarer knubber skuldre endnu en gang. Dansk lyddesign af højeste karat bliver stadig en mere og mere almindelig del af lydtapetet i de tyske Audi'er.

Bang & Olufsen vil på det igangværende Beijing Motor Show afsløre det nye lydsystem til den kompakte SUV, Audi Q5. En helt ny model, hvor man som køber blot skal slå et kryds under 'B&O' for at få monteret 14 B&O højttalere.

Audi Q5 med indbygget 500 watt's velllyd fra Struer fremvises for første gang for offentligheden i forbindelse med den internationale biludstilling, Beijing Motor Show, der finder sted fra i morgen d. 22. april til 28. april 2008.

Bang & Olufsen er for nylig blevet kåret som brand nummer 1 i kategorien Car-HiFi i magasinet "auto motor und sport’s 



Chefen for Bang & Olufsen Automotive, Vice President Jens Peter Zinck, er særdeles tilfreds med det udvidede samarbejde.

"Det har stor betydning både for samarbejdet med Audi og for den fortsatte udvikling af Bang & Olufsen, hver gang vi kan annoncere vores tilstedeværelse i en af Audis nye modeller," siger Jens Peter Zinck og tilføjer:

Tror på B&O i mange Audi'er

"Der er her tale om en spændende ny grundmodel: En mellemklasse luksus-
SUV. Den ligger i et segment, som giver forhåbninger om betydelige salgstal," siger Zinck, der tror på at B&O-systemet vil være at finde i en stor andel af de i fremtiden solgte Audi Q5'ere. Måske helt op til 20 pct.

Bang & Olufsens lydsystemer til biler har nemlig på kort tid oparbejdet et førsteklasses omdømme. Bang & Olufsen er for nylig blevet kåret som brand nummer 1 i kategorien Car-HiFi i magasinet "auto motor und sport’s" læserundersøgelse.

borsen statistik bnt

Faktaboks

Bang & Olufsen True Image™ Digital Signal Processing omformer stereo-signalet til perfekt 7.1-kanals surround sound.

Lyden kan optimeres alt efter om man sidder 1 eller 5 passagerer i Audi Q5'en.

Systemet har en mikrofon integreret i loftet i kabinen som automatisk tilpasser volumen og equalizeren til ændringer i lydforholdene.

Type
SUV
Mærke
Audi
Model
Q5
Årgang
2008
Fakta
Udover den ny Audi Q5 kan Bang & Olufsens lydsystemer fås til Audi modellerne A8/S8, R8, Audi Q7, A5/S5 samt A4. Pris for B&O lyd: 25.000 kr.
 

Find artikler:

Find artikler
 
 
 

SENESTE BIL ARTIKLER


 
 
 

Seneste