BilenTilbyder fri passage af Øresund et helt år til danske købere af etanolbil, så de kan køre til Sverige og tanke grønt.
Mens hele verden og efterhånden også Danmark taler om klimaforandringer og CO2-belastning, så gør svenskerne noget ved det.
Derfor må danskerne stadig over åen efter vand – eller rettere over Øresund efter biobrændstof.
Danske politikere afviser at skubbe udviklingen i gang herhjemme, og derfor er der ingen forretning i at sælge biobenzin i Danmark – eller miljøvenlige biler.
»Bilerne kommer ikke fra dag til dag, og det er jo vigtigt at have dem klar til at løfte udviklingen videre med andengenerations-biobrændstof,«
Så Saab tilbyder nu gratis passage af Øresundsbroen, så køberne af en af de miljørigte modeller kan køre til Sverige og tanke grønt. Samme tilbud kan også gælde for overfarten Helsingør-Helsingborg.
»I alle andre europæiske lande omkring har man for længst sat udviklingen i gang, så vi kan simpelthen ikke forstå, at Danmark som det eneste land vil halte bagefter.
Derfor gør vi det her som vores lille beskedne bidrag, og der er selvfølgelig også et element af politisk provokation i det.
Om ikke andet kan vi måske få gang i debatten,« siger informationschef Erik Morsing fra GM Danmark, der importerer Saab.
20 års erfaring
Hinsidan har svenskerne været i gang med biobenzin, den såkaldte E85, i over 20 år, og de seneste år har udviklingen for alvor taget fart. Der findes nu over 1000 tankstationer med biobenzin, og i 2009 ventes tallet at runde 2300.
I midten af 2007 udgjorde salget af de såkaldte flexifuel-biler, der kan køre på både E85 og almindelig benzin, cirka 10 pct. af det svenske bilmarked. Til sommer ventes andelen at være fordoblet, og sommeren 2009 regner man med at runde 35 pct.
Men det er en udvikling, der har taget tid at løbe i gang, for der en indbygget høne-æg-problematik mellem bio-tankstationer og biobiler.
»De danske politikere har ikke rigtigt forstået udviklingskurven for det her,« siger projektleder Jan Lindstedt fra den svenske interesseorganisation Bio Alcohol Fuel Foundation, BAFF.
Anden generation
»Bilerne kommer ikke fra dag til dag, og det er jo vigtigt at have dem klar til at løfte udviklingen videre med andengenerations-biobrændstof,« siger han.
Netop denne anden generation af biobrændstof har hidtil været regeringens argument for at vente. Den nuværende første generation baserer sig på f. eks. sukkerrør fra Brasilien, majs, hvede eller andre afgrøder.
Hvis Danmark havde fulgt samme udvikling som i Sverige, ville der nu køre 15.000 biobiler herhjemme.
Anden generation bygger på celluloseindholdet i restprodukter, bl. a. stænglerne fra majs og sukkerrør, træflis og lignende. Derfor belaster den endnu mindre i det samlede miljøregnskab og går fri af etisk kritik for at bruge fødevarer som brændstof.
Forskellige skoler
Der er forskellige skoler og religioner inden for biobrændstof, og lobbyarbejdet kører på højtryk for de forskellige trosretninger blandt både bil- og brændstofproducenter.
Men hovedpointen bag biobrændstof generelt er, at planterne optager lige så meget CO2, når de vokser, som når de brændes af i bilen.
Derfor er det i princippet CO2-neutralt i sig selv, når man ser bort fra produktion og transport af brændstoffet.
Ifølge beregninger fra GM Danmark vil en almindelig Saab, der kører på biobenzin, spare miljøet for omkring fire ton CO2 årligt.
»Så de 15 kilo ekstra CO2 ved at køre fra København til Malmø for at tanke er rigeligt tjent hjem i det totale regnskab,« siger Erik Morsing om miljøparadokset i den nye provokation, der skal få gang i debatten om lavere brændstofafgift på biobenzin.
Hvis Danmark havde fulgt samme udvikling som i Sverige, ville der nu køre 15.000 biobiler herhjemme.
Faktaboks
Biobenzin og flexifuel-biler
■ Bioethanol E85 er en blanding af 85 pct. etanol og 15 pct. almindelig benzin.
■ Efter en mindre tekniskombygning, bl. a. pakninger, kan de fleste moderne modeller blive til en fl exifuel-bil og køre på E85 – eller tanke almindelig benzin.
■ Merprisen herhjemme er cirka 10.000 kr. for en flexifuel-bil.
■ Energiindholdet i bioetanol er ca. 30 pct. lavere end benzin, så bilen kører en tilsvarende kortere strækning per liter.
■ Af samme grund skal E85 være tilsvarende billigere end almindelig benzin, hvis det ikke skal være dyrere at køre grønt. Lobbyarbejdet for biobenzin i Danmark går på at få fjernet eller sænket brændstofafgiften.
■ I Sverige får købere af flexifuel-biler en kontant belønning på 10.000 kr. samt fritagelse for forskellige lokale trængselsskatter i f.eks. Stockholm

















