BilenDen nye VW Tiguan byder på det bedste fra SUV-verdenen, men er mindre, lettere og mere miljøvenlig.
Prøvekørsel
Følelsen er noget af den rigtige, formen er nogenlunde den samme, og forskellen mærkes først for alvor, da en Touareg ruller op på siden. Så erkender man, at VW's nye »baby-Touareg« ved navn Tiguan er en letvægter på godt og ondt.
Godt for miljøet og køreglæden, knap så godt for den, der er nødt til at læne sit ego op ad en meget stor bil.
Alt har sin stund og hver en ting under himlen sin tid, som der står skrevet. Og nu står der så i stjernerne og den politisk korrekte bibel, at store tunge firehjulstrækkere ikke giver mange point på den yderste dag.
Den beholder dyderne med robust look, rigtig signalværdi, høj siddestilling og godt overblik, men er skaleret ned i mål og vægt
Derfor ser vi nu en syndflod af mindre, lettere og mere miljøvenlige SUV-typer – se bare på siden overfor – og derfor har vi allerede fået de første store firehjulstrækkere med hybridteknik.
Beholder dyderne
Det sidste er som at tage elevatoren op til fitnesscenteret, men VW kører en mere effektiv og konsekvent vej med Tiguan.
Den beholder dyderne med robust look, rigtig signalværdi, høj siddestilling og godt overblik, men er skaleret ned i mål og vægt. Og reelt er den en forhjulstrækker det meste af tiden.
Det sidste sparer også energi, og den samlede pakke giver en langt mere adræt og køreglad bil end storesøster Touareg.
At den så også kan tage kampen op med biler som BMW X3 og Land Rover Freelander gør det jo ikke mindre profitabelt at tænke lettere.
Testbilen kørte med VW's nye to-liters commonrail dieselmotor med seks-trins automatgear, og begge dele passer perfekt til Tiguan. Det er vel at mærke VW¿s traditionelle Tiptronic automatgear og ikke DSG-gear med dobbeltkobling, som ikke leveres til Tiguan.
Bilen findes iøvrigt i en special Track & Field-udgave med ændret front og motorskjold, så den kan angribe stejlere stigninger.
Det gør nu ikke noget, for gearkassen er godt tunet ind på den konkrete opgave – bl. a. med god motorbremsning, hvor den selv gearer ned, når man f. eks. ruller hen imod en rundkørsel.
Det passer godt til biltypen og lægger ikke en dæmper på den aktive køreglæde, der er en del af fornøjelsen ved Tiguan.
Firehjulstrækket med Haldex-kobling er i princippet permanent, men i praksis et forhjulstræk.
Bag rattet oplever man tydeligt, at det er en let og væver bil i forhold til en fuldvoksen SUV. Den er ikke helt så køreglad som en Freelander og knap så skarp i styringen som en X3, men den lever fint op til sit navn, som en kombination af tiger og leguan
Det meste af tiden ryger den meste kraft til forakslen, men kræfterne kan fordeles trinløst med op til 90 pct. bagud, og Tiguan klarer sig fint i lettere terræn.
Bilen findes iøvrigt i en special Track & Field-udgave med ændret front og motorskjold, så den kan angribe stejlere stigninger.
Frisk interiør
Interiøret er mere frisk end den vanlige nøgterne VW-stil, og det hele virker overskueligt og harmonisk i høj kvalitet.
Et højt instrumentbord giver mere personvognsfølelse, og der er masser af praktiske aflæggerum og store dørlommer. Bagsædet byder på flot hoved- og benplads med et tilpas højt sæde med god lårstøtte.
Ryglænet kan justeres i hældning, men i bredden mærker man, at det ikke er nogen Touareg. Der er reelt kun plads til to.
Bag rattet oplever man tydeligt, at det er en let og væver bil i forhold til en fuldvoksen SUV. Den er ikke helt så køreglad som en Freelander og knap så skarp i styringen som en X3, men den lever fint op til sit navn, som en kombination af tiger og leguan.
På lige motorvej i vindstille vejr viser computeren ca. 11 km/l ved konstant 140 km/t, og det er meget pænt klaret med automatgear.
Det officielle forbrugstal er 13,9 km/l i snit, og så kører man SUV med samme farve samvittighed som i en almindelig familiebil.
Men Tiguan har mange andre kvaliteter. Og med en prisliste, der starter ved knap 441.000 kr. – billigere end en Touareg på gule plader – kan både nummerplader og samvittighed få uskyldens farve.

















